Forord af Christine Lagarde, formand for ECB

2024 var et særligt år, hvor vi fejrede 10-året for Den Fælles Tilsynsmekanisme, der blev lanceret 4. november 2014. I hele sin tiårige levetid har det europæiske banktilsyn ikke blot bekræftet sin status som en af de vigtigste milepæle i den europæiske integration siden euroens indførelse, men har også oversteget forventningerne til udførelsen af sine opgaver.

Bankerne under det europæiske banktilsyn er blevet betydeligt mere robuste i denne periode. Selvom Europas økonomi blev sat på prøve af covid-19-pandemien og den efterfølgende energikrise, har enhederne under tilsyn opretholdt en stærk rentabilitet, kapitaldækning og likviditet.

I 3. kvartal 2024 var den samlede egentlige kernekapitalprocent og likviditetsdækningsgrad robust på henholdsvis 15,7 pct. og 158,5 pct. Den finansielle styrke gjorde det muligt for bankerne effektivt at støtte økonomien i bredere forstand og fremme en gnidningsløs transmission af ECB's rentepolitik.

I 2024, hvor disinflationsprocessen var godt på vej, skete der en afgørende ændring i pengepolitikken, idet ECB nedsatte renterne, da vi gik ind i "dialling-back"-fasen af vores politik. Bankerne tilpassede i praksis deres udlånsvilkår, så de afspejlede disse ændringer. Året bød dog også på vedvarende udfordringer på grund af volatile eksterne forhold, som forventes at vare ved. Det globale geopolitiske landskab er præget af ustabilitet, herunder Ruslands uberettigede krig mod Ukraine, konflikter i Mellemøsten og vedvarende spændinger i den internationale handel. Disse faktorer sætter fortsat bankernes modstandskraft på prøve og understreger behovet for et årvågent tilsyn for at styrke forsvaret mod makrofinansielle trusler og geopolitiske stød.

Bankerne skal også være fleksible over for forandringsskabende strukturelle udfordringer. Klimaændringer og digitalisering ændrer aktuelt banklandskabet. Med stigende globale temperaturer er klimarelaterede katastrofer som fx naturbrande og oversvømmelser blevet hyppigere. Bankernes evne til at styre og afbøde klima- og miljørelaterede risici vil fortsat stå højt på tilsynsdagsordenen.

Samtidig er den teknologiske udvikling hurtigt ved at ændre brancher, herunder banksektoren. Den digitale omstilling er blevet afgørende for, at bankerne kan forblive konkurrencedygtige, men den skal ledsages af en forsvarlig risikostyring, der tager fat på spørgsmål såsom overdreven afhængighed af IT-tjenesteudbydere og den vedvarende trussel om cyberangreb. ECB planlægger at intensivere sine tilsynsaktiviteter på dette område i 2025, jf. forordningen om digital operationel modstandsdygtighed.

Gennem disse bestræbelser er vi fortsat fast besluttet på at fremme en robust, modstandsdygtig og fremadskuende banksektor, der kan navigere i både udfordringer og muligheder og i sidste ende støtter økonomien som helhed.

Forord af Claudia Buch, formand for Tilsynsrådet

I 2024 kunne vi se tilbage på ti års fremskridt med at udvikle en europæisk banksektor under godt tilsyn. Den Fælles Tilsynsmekanismes resultater ville ikke havde været mulige uden den ekspertise og dedikation, som kolleger i ECB og de kompetente nationale myndigheder har bidraget med. Tusind tak til dem alle for deres store indsats. Deres indsats har været afgørende for at kunne fastholde den europæiske banksektors stabilitet og integritet.

Den europæiske banksektor er mere modstandsdygtig i dag end for ti år siden, takket være bedre tilsyn, stærkere lovgivning, bedre risikostyring hos bankerne og beslutsomme politikreaktioner på stød som covid-19-pandemien og energikrisen. Robuste lovgivningsstandarder og effektivt tilsyn bidrager til at holde bankerne sunde og stabile i et udfordrende eksternt miljø. Modstandsdygtige og godt kapitaliserede banker kan bedst støtte og yde finansielle tjenesteydelser til realøkonomien, også i stressperioder.

Det er blevet endnu vigtigere at være modstandsdygtig, efterhånden som det miljø, som bankerne opererer i, ændrer sig. Makroøkonomiske og geopolitiske risici er vokset, klima- og naturrisici skal tages i betragtning i passende omfang, den digitale omstilling i den finansielle sektor påvirker konkurrenceforholdene og strukturelle ændringer i realøkonomien kan have en effekt på aktivkvaliteten. På den baggrund er bankerne nødt til at tilpasse deres risikostyringsrammer og sikre, at de er forberedt på negative scenarier.

Samtidig skal tilsynet være risikofokuseret, fremadskuende og tilpasningsdygtigt over for et miljø i forandring−, som det fremgår af vores tilsynsprioriteter for 2025-27.

For det første skal bankerne være tilstrækkeligt modstandsdygtige over for negative makrofinansielle trusler og geopolitiske stød. SREP i 2024 viste, at signifikante institutter under ECB's tilsyn har en stærk kapital- og likviditetsposition. Det gælder også de mindre signifikante institutter under de kompetente nationale myndigheders tilsyn. Samtidig kræves der større opmærksomhed, tilstrækkelig kapital samt robust ledelse og robuste risikostyringssystemer i bankerne i lyset af en mulig forværring af aktivkvaliteten og eventuelle forstyrrelser i økonomien på grund af geopolitiske konflikter eller virkningerne af finansielle sanktioner. Desuden er operationel modstandsdygtighed, navnlig inden for cybersikkerhed, lige så vigtig som finansiel modstandsdygtighed.

For det andet skal bankerne rettidigt imødegå konstaterede svagheder med hensyn til modstandsdygtighed og risikostyring. Det gælder bl.a. mangler vedrørende governance og styring af klima- og miljørelaterede risici. Bankerne har også brug for tilstrækkelige systemer til aggregering af risikodata samt risikorapporteringskapacitet, så deres ledelsesorganer kan træffe beslutninger på et velinformeret grundlag i et miljø i hastig udvikling. Vi vil fortsat overvåge disse områder og sætte ind med tilsynshandling om nødvendigt.

For det tredje skal bankerne reagere strategisk på digitaliseringen af finansielle tjenesteydelser og styre dertil knyttede risici. Efterhånden som bankerne i højere grad indfører digitale værktøjer for at blive mere effektive og opfylde kundernes forventninger, vil vi fortsat vurdere deres digitale strategier for at sikre, at risici afbødes.

Lige som bankerne skal også tilsynsmyndighederne tilpasse sig et miljø i forandring. I 2024 traf Tilsynsrådet således beslutning om en reform af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) for at strømline vores processer og forbedre effektiviteten. SREP-reformen bør føre til et mere effektivt og virkningsfuldt tilsyn med fokus på bankspecifikke risici, der sikrer en hurtigere og mere konsekvent afhjælpning af tilsynskonklusioner.

Fremadrettet vil vi fortsat have fokus på sikkerheden og soliditeten af bankerne under vores tilsyn samt på det finansielle systems stabilitet. Det vil sætte banksektoren i stand til at tilpasse sig til de udfordringer og muligheder, der følger af en verden i forandring.

Ud over tilsynsindsatsen er det afgørende at have en stærk retlig ramme rettet mod modstandsdygtighed for at fastholde den finansielle stabilitet. Der er behov for fremskridt med lovgivningsprocessen om rammen for krisestyring og indskudsforsikring, så myndighederne i bankunionen, især Den Fælles Afviklingsinstans, kan håndtere bankkrak og indskyderbeskyttelse mere effektivt. Færdiggørelse af bankunionen og yderligere fremskridt mod en kapitalmarkedsunion er stadig nøgleprioriteter for at styrke det europæiske finansielle systems modstandsdygtighed og integration.

En tæt dialog med civilsamfundet er afgørende for at sikre støtte til et stærkt og effektivt tilsyn. Vi er fortsat forpligtet til at vise et højt niveau af gennemsigtighed og ansvarlighed over for de europæiske beslutningstagere, og vi har etableret mere kontakt med organisationer i civilsamfundet. Vi har udvidet vores samarbejde med internationale myndigheder, hvilket er særligt vigtigt i lyset af de nye geopolitiske udfordringer. Vi vil fortsat arbejde sammen med alle interessenter om at fremme et modstandsdygtigt og effektivt finansielt system, som kan understøtte bæredygtig økonomisk vækst over hele euroområdet.

1 Banktilsynet i 2024

1.1 Finansiel modstandsdygtighed i banker under europæisk banktilsyn i 2024

Bankerne under det europæiske banktilsyn har generelt solide kapital- og likviditetspositioner. Den samlede egentlige kernekapitalprocent (CET1) i overgangssammenhæng for signifikante institutter var 15,7 pct. i 3. kvartal 2024 sammenlignet med 15,6 pct. i 2023 på årsbasis,^[1] mens den nåede op på 18,4 pct. for mindre signifikante institutter. Den samlede gearingsgrad i overgangssammenhæng lå stort set stabilt på 5,8 pct. for signifikante institutter og forbedredes til 9,8 pct. på årsbasis (+0,45 procentpoint) for mindre signifikante institutter.

I 2024 var den samlede likviditetsdækningsgrad 158,5 pct. for signifikante institutter og 216,8 pct. for mindre signifikante institutter. Den samlede net stable funding ratio var 126,9 pct. for signifikante institutter og 133,7 pct. for mindre signifikante institutter.

Rentabiliteten hos bankerne under europæisk banktilsyn er fortsat højere end i perioden med lave renter før midten af 2022. I 2024 stagnerede nettorenteindtægterne, mens gebyrindtægterne steg. Presset på finansieringsomkostningerne mindskedes, understøttet af lavere renter. Indlånsrenterne aftog i takt med den pengepolitiske rentenedsættelse i juni 2024. Alt i alt forblev renteudgifterne høje, da udestående forpligtelser blev genberegnet til højere niveauer.

I 2024 var de signifikante institutters samlede egenkapitalforrentning år-til-dato på 10,2 pct. i forhold til 10,0 pct. på årsbasis, hvilket stort set afspejlede renteudviklingen som følge af en svag stigning i egenkapitalen. For mindre signifikante institutter nåede egenkapitalforrentningen op på 8,2 pct. på årsbasis i forhold til 8 pct. i 2023.

Aktivernes kvalitet var stort set stabil i 2024. De signifikante institutters samlede andel af misligholdte lån var 1,9 pct.^[2], og mængden af misligholdte lån steg løbende med 13,9 mia. euro i de første ni måneder af 2024. De signifikante institutters samlede NPL-mængde nåede op på 360,5 mia. euro i 2024.

I nogle porteføljer blev der dog observeret risikoområder, primært som følge af sektorer, der var mere følsomme over for renteændringer, fx små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og erhvervsejendomme. Lån til SMV'er viste et stigende antal forsinkede betalinger og misligholdelser, hvilket øgede andelen af SMV'ers misligholdte lån til 4,9 pct. Markedet for erhvervsejendomme er fortsat genstand for en betydelig priskorrektion.^[3] Sammen med et øget pres på låntagernes evne til at refinansiere forfaldne lån til erhvervsejendomme på grund af højere renter førte dette til en stigning i andelen af misligholdte lån i nogle lande. Bankerne begyndte at øge hensættelserne til erhvervslån, hvor risikoomkostningerne steg marginalt til 0,5 pct. i 2024 mod 0,4 pct. i 2023 på årsbasis. Dækningsgraden for misligholdte lån til virksomheder nåede et historisk lavt niveau på 42,1 pct. i 2024, hvilket bl.a. skyldtes afhændelsen af velafhændede gamle misligholdte lån.

Den seneste lempelse af bankernes kreditstandarder for realkreditlån bidrog til en stigning i boliglån, hvor stabile kreditrisikoindikatorer og NPL-andelen i 2024 lå på 1,6 pct. for signifikante institutter.

1.2 Tilsynsprioriteter for 2024-26

1.2.1 Oversigt

I de seneste par år har udsigterne for banksektoren stort set været præget af usikre makrofinansielle forhold, svagere økonomiske udsigter, højere og mere vedvarende inflation, strammere finansieringsforhold samt øgede geopolitiske spændinger og risiko for nye episoder med finansiel stress. På denne baggrund blev enhederne under tilsyn bedt om at styrke deres modstandsdygtighed over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød (prioritet 1), primært med fokus på deres rammer for kreditrisiko- og modpartsrisikostyring samt på effektivt at afbøde opbygningen af risici i porteføljer, der er mere følsomme over for disse stød. Tilsynsmyndighederne vurderede, om rammerne for bankernes aktiv- og passivstyring var tilstrækkelige til at sikre modstandsdygtigheden over for kortsigtede likviditetsstød. Bankerne blev bedt om at fremskynde en effektiv afhjælpning af mangler i governance og styringen af klima- og miljørelaterede risici (prioritet 2) og at gøre yderligere fremskridt med deres digitale omstilling og opbygge robuste rammer for operationel modstandsdygtighed (prioritet 3).

1.2.2 Prioritet 1: styrke modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød

1.2.2.1 Rammer for styring af kreditrisiko og modpartskreditrisiko

I hele 2024 fortsatte tilsynsmyndighederne med at afhjælpe strukturelle mangler i bankernes rammer for kreditrisikostyring, herunder porteføljer, der er mere sårbare over for højere renter og fortsat makroøkonomisk usikkerhed. Det er derfor særlig vigtigt, at bankerne proaktivt håndterer nye kreditrisici i sårbare porteføljer og på tværs af aktivklasser. Lånudstedelse er en vigtig del af en banks kreditrisikostyringscyklus, fordi oprettelse af lån af god kvalitet kan være med til at forhindre misligholdte lån (NPL) i fremtiden. I 2024 fokuserede ECB fortsat på forvaltning af misligholdte lån og relaterede aktiviteter for at sikre, at bankerne er rustet til at reagere proaktivt ved hjælp af passende processer og procedurer, hvis NPL-andelen begynder at stige.

Eksterne aktiviteter og aktiviteter på stedet udført i 2024 afslørede, at bankerne har gjort fremskridt med hensyn til at mindske risiciene i forbindelse med sårbare porteføljer og aktivklasser. En række mangler er dog endnu ikke afhjulpet.

En række målrettede eksterne gennemgange og inspektioner på stedet fokuserede på beboelsesejendomme, erhvervsejendomme, gearet finansiering og SMV-porteføljer inden for lånudstedelse, risikoklassificering og modelleringspraksis for forventede kredittab. De fælles tilsynsteam gennemførte også dybdegående undersøgelser af emner og risici, der var specifikke for deres banker, fx klassificering af henstand og "usandsynligt, at gælden vil blive indfriet".

Fokus var fortsat på styring af nye risici, navnlig i sårbare porteføljer såsom erhvervsejendomme og gearet finansiering. En løbende kampagne på stedet vedrørende erhvervsejendomme afslørede en række spørgsmål med hensyn til, hvordan bankerne bestiller eller foretager deres værdiansættelser.^[4] Der blev gennemført en omfattende porteføljegennemgang af gearet finansiering for at supplere de eksterne aktiviteter på grund af den betydelige vækst og de dermed forbundne risici i denne sektor.^[5]

Aktiviteter på stedet og eksterne aktiviteter afslørede fortsat problemer med identifikationen af kreditlempelser og eksponeringer, der ikke forventes indfriet. Korrekt identifikation og klassificering af risici er afgørende for at sikre, at de forvaltes effektivt, og at passende kapital og hensættelser tilvejebringes. Bankerne blev underrettet om en række tilsynsforanstaltninger i 2024 for at sikre, at manglerne blev afhjulpet rettidigt.

Som følge af det tilsynsmæssige arbejde med IFRS 9's hensættelsespraksis, navnlig overlays, offentliggjorde ECB bedste praksis til at opfange nye risici i hensættelser til tab på udlån.^[6]

Der er sket fremskridt med hensyn til afhjælpning af forhold vedrørende modpartskreditrisiko. Desuden foretog ECB i 2024 i samarbejde med Federal Reserve Board og Bank of England en fælles analyse af modpartskreditrisikoeksponeringer mod visse bankers finansielle institutioner, der ikke er banker, og som er aktive på de globale finansielle markeder. Dette initiativ har sammen med gennemgangen af eksponeringer mod private equity-fonde og private kreditfonde sat fokus på bankernes behov for at indsamle passende oplysninger fra deres umiddelbare modparter for at undgå overdreven eksponering for gearings- og koncentrationsrisici.

I 2024 fortsatte ECB med at overvåge og håndtere valutaafviklingsrisici ved hjælp af et udsnit af signifikante institutter, der er mest aktive på dette område. I den forbindelse gennemgik ECB de signifikante institutters overholdelse af de relevante standarder og god praksis^[7] med særligt fokus på kapitalberegninger. ECB vedtog også Global Foreign Exchange Committee's metode til statistisk indberetning fra udvalgte signifikante institutter.

Bankerne blev orienteret om de detaljerede resultater af alle afsluttede eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet. Hvor det er relevant, indgik disse forhold i SREP-resultaterne for 2024 og de tilhørende tilsynsforanstaltninger blev drøftet med enhederne under tilsyn som led i den regelmæssige tilsynsdialog.

1.2.2.2 Rammer for forvaltning af aktiver og passiver (ALM)

Efter flere år med rigelig likviditet i en situation med stigende geopolitiske spændinger har effektiv styring af likviditets- og finansieringsrisici fået stadig større betydning. Endvidere kan de sociale medier og digitaliseringen sammen med alternative investeringsmuligheders tiltrækningskraft hurtigt påvirke, hvordan indskydere og investorer reagerer på prissignaler og markedsrygter. Uventede begivenheder, fx politiske omvæltninger eller økonomiske forstyrrelser, kan føre til pludselige prisjusteringer på markederne, hvilket yderligere komplicerer situationen for bankerne. Uden robuste risikostyringsstrategier, troværdige nødfinansieringsplaner og forsigtig forvaltning af sikkerhedsstillelse gør bankerne sig mere sårbare over for ugunstige stød.

I 2024 udførte ECB derfor forskellige eksterne tilsynsaktiviteter med hensyn til rammer for forvaltning af aktiver og passiver (ALM). Mere specifikt gennemførte ECB målrettede gennemgange af finansierings- og beredskabsplaner, mobilisering af sikkerhedsstillelse og ALM-rammer, der omfatter 25 signifikante institutter, udvalgt på grundlag af deres risikoindikatorer sammen med de fælles tilsynsteam.

Konklusionen på de målrettede gennemgange var, at de signifikante institutter generelt havde haft god adgang til både detail- og engrosfinansiering med finansieringsomkostninger, som var stabile i hele 2024, og som forventedes at falde fra 2025. Derudover var signifikante institutter operationelt i stand til at få adgang til centralbanklikviditetsfaciliteter. Det var dog ikke alle signifikante institutter, der var helt parate til at operere under strammere likviditetsforhold.

Desuden kan øget anvendelse af markedsfinansieringskilder, begrænset og/eller koncentreret likviditetsdækningspotentiale og lempelighed med hensyn til udformning af negative scenarier kombineret med svagheder i ledelse og interne kontroller kompromittere pålideligheden af de signifikante institutters finansieringsplaner og øge udførelsesrisikoen. I visse tilfælde var antagelserne vedrørende den tid, det tager at realisere aktiver, alt for optimistiske, og det var nødvendigt at forbedre identifikationen og styringen af sikkerhedsstillelse.

Samtidig afslørede gennemgangen af ALM-governance og -strategier et behov for at i) øge hyppigheden af interne indberetninger af centrale ALM-parametre, ii) bedre definere interne strategier og grænser for renterisiko og likviditetsrisiko, iii) styrke kalibreringen af ALM-adfærdsmodeller og iv) forbedre udformningen af rammer for afdækning.

I 2024 supplerede ECB sin vurdering af renterisiko og kreditspændsrisiko i anlægsbeholdningen samt af likviditetsrisikoen ved hjælp af sine kampagner med inspektion på stedet. 34 signifikante institutter indgik i denne vurdering og var udvalgt i overensstemmelse med både de relevante tilsynsprioriteter og instituttets individuelle risikoprofil. Inspektioner på stedet supplerede resultaterne af målrettede gennemgange med indgående bankspecifikke vurderinger af bl.a. i) måling, overvågning og styring af renterisiko og likviditetsrisiko, ii) robustheden af finansiering/beredskabsplaner og likviditetsstresstest og iii) nøjagtigheden af lovbestemte beregninger af likviditetsgrader.

Endelig foretog ECB en tematisk gennemgang af intradag likviditetsrisikostyringen hos seks komplekse, globalt systemisk vigtige banker og offentliggjorde på grundlag af resultatet af denne gennemgang sin gode praksis for styring af intradag likviditetsrisiko.^[8] Denne praksis supplerer de nuværende internationale standarder ved at specificere konkret praksis inden for syv områder af intradag likviditetsrisiko^[9] og har til formål at harmonisere banktilsynspraksis, samtidig med at den eksisterende praksis i sektoren styrkes.

De mangler, der blev konstateret i forbindelse med de målrettede gennemgange og inspektioner på stedet, indgik i SREP 2024 og andre relaterede tilsynsaktiviteter.

1.2.3 Prioritet 2: fremskynde en effektiv afhjælpning af mangler i governance og styring af klima- og miljørelaterede risici

1.2.3.1 Ledelsesorganernes funktion og styringskapacitet

Veldrevne banker er hjørnestenen i et sikkert og sundt banksystem.^[10] Klare retningslinjer for ansvarlighed, effektiv risikostyring og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne er afgørende for at opnå dette. Selvom bankerne har gjort yderligere fremskridt, har ECB fortsat konstateret visse strukturelle mangler, som kræver yderligere forbedringer, navnlig med hensyn til ledelsesorganernes funktion og styringskapacitet, interne kontrolfunktioners effektivitet, aggregering af risikodata og risikorapportering.^[11]

ECB fortsatte derfor med at deltage i forskellige tilsynsaktiviteter med en målrettet indsats for at opnå fremskridt på disse områder med fokus på at styrke kapaciteten inden for intern ledelse og strategisk styring.

I løbet af 2024 afsluttede ECB målrettede gennemgange af de banker, hvis ledelsesorganers sammensætning og funktion er mangelfuld. ECB har oplevet begyndende tegn på fremskridt blandt de banker, der har været underlagt kontrol i de seneste år. Bankerne er allerede begyndt at gennemføre de anbefalede ændringer, hvilket viser viljen til at forbedre deres governance-rammer. På trods af disse tegn på fremskridt skal bankerne dog fortsætte deres indsats for fuldt ud at afhjælpe de konstaterede mangler og indarbejde en stærk risikokultur og ansvarlighedsramme i deres ledelsesorganer.

Desuden samarbejdede ECB yderligere med bankerne om mangfoldighed og personaleplanlægning, som begge afspejles i tydelige forbedringer i de signifikante institutter. Ledelsesorganets erfaring inden for bankvæsen, finans eller økonomi lå stabilt på 88 pct.,^[12] men andelen af menige medlemmer med IT-ekspertise er kun steget en smule i løbet af de seneste år og lå på 24 pct. Hvad angår ledelsesorganets medlemmers uafhængighed, havde tallene været stabile i flere år, hvor gennemsnitligt 62 pct. af medlemmerne af ledelsesorganet var formelt uafhængige, men med betydelige forskelle mellem bankerne. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til personaleplanlægnings- og mangfoldighedspolitikker, men langsommere fremskridt med hensyn til kønsrepræsentation. Mere specifikt var det gennemsnitlige antal kvindelige medlemmer fortsat lavt, nemlig ca. 35 pct. af de menige bestyrelsesmedlemmer og 19 pct. af de administrerende direktører.

Som led i arbejdet med mangler i sammensætningen af bankernes ledelsesorganer og deres funktion fortsatte ECB også i perioden 2022-24 med at udføre særlige inspektioner på stedet og målrettede risikobaserede fit & proper-vurderinger (afsnit 1.3.5 og 2.2).

Endelig gav resultaterne af de målrettede gennemgange af ledelsesorganer og årlige dataindsamlinger et væsentligt informeret grundlag for tilsynsaktiviteter og gav input til udkastet til vejledning om governance og risikokultur^[13].

1.2.3.2 Aggregering af risikodata og risikorapportering

Aggregering af risikodata og risikorapportering (RDARR) er afgørende for forsvarlig risikostyring og effektiv beslutningstagning, da mangler i datakvalitet og -rapportering underminerer en banks evne til korrekt at identificere, overvåge og begrænse risici. En solid RDARR-kapacitet gør det også muligt for bankerne at udnytte deres fulde potentiale, herunder forbedringer af deres operationelle effektivitet og konkurrenceevne.

Siden offentliggørelsen af Baselkomitéens principper for effektiv aggregering og rapportering af risikodata (BCBS 239) har ECB i mere end ti år fortsat konstateret vedvarende mangler i RDARR-kapaciteten. I 2019 blev bankerne i et brev sendt til alle signifikante institutter mindet om behovet for at anlægge en holistisk tilgang til RDARR og datakvalitet. Som følge af disse aktuelle udfordringer blev RDARR bibeholdt som en af de største sårbarheder i tilsynsprioriteterne for 2024-26. For at imødegå denne sårbarhed blev der indført en målrettet tilsynsstrategi, der omfatter aktiviteter på stedet og eksterne aktiviteter, for at sikre, at bankerne har indført effektive styrings- og risikostyringsprocedurer, der er understøttet af en passende datastyring og solid datakvalitetskontrol.

Den særlige kampagne med inspektioner på stedet vedrørende RDARR fortsatte og omfattede ca. en tredjedel af de signifikante institutter i perioden 2022-2024. I denne kampagne blev der konstateret flere mangler på områder som intern ledelse, IT-infrastruktur og dataarkitektur samt datanøjagtighed og -integritet. Med afslutningen af kampagnen i 2024 vil ECB fortsætte med at udføre målrettede inspektioner på stedet for at vurdere bankernes RDARR-kapacitet fremover.

En vigtig milepæl i eksterne aktiviteter var offentliggørelsen af den endelige Vejledning om effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering i maj 2024 efter en offentlig høring om udkastet til vejledning. Den endelige vejledning indeholder præciseringer og forklaringer af tilsynsforventningerne til RDARR med henblik på større konsekvens og enkelhed. Alle kommentarer er sammenfattet og besvaret i den ledsagende feedback-erklæring. Der blev foretaget en særlig målrettet gennemgang af en række bankers RDARR-kapacitet med fokus på ledelsesorganets ansvarsområder og datastyring og -arkitektur. Der var tilsyneladende gjort visse fremskridt med hensyn til klart at tildele RDARR-relaterede ansvarsområder inden for ledelsesorganerne og med at fastlægge omfattende politikker. Der var dog stadig betydelige mangler i en række tilfælde, herunder begrænset anvendelsesområde, mangel på fuldt uafhængige valideringsfunktioner eller vedvarende udfordringer med hensyn til at opnå integrerede datataksonomier. Som opfølgning var syv institutter underlagt ECB's afgørelser om at pålægge kvalitative krav for at lukke konstaterede huller. Mere generelt øgede tilsynsmyndighederne presset på institutterne for at imødegå vedvarende problemer i deres RDARR-kapacitet, der ikke opfyldte tilsynsmyndighedernes minimumsforventninger.

Ud over denne målrettede gennemgang foretog tilsynsmyndighederne specifikke vurderinger i forbindelse med stresstest for at evaluere kvaliteten af de data, som enhederne under tilsyn har leveret. I de seneste år er der konstateret betydelige forbedringer i kvaliteten af de indsendte data. Ikke desto mindre kæmpede nogle banker med at opfylde de krævede datakvalitetsstandarder. Hvis datakvaliteten blev anset for at være et signal om bredere væsentlige mangler, der påvirkede RDARR, blev dette afspejlet i SREP-vurderingerne og andre daglige tilsynsaktiviteter.

Endelig gennemførte ECB den årlige forvaltningsrapport om datastyring og datakvalitet.^[14] Sammenlignet med det pilotprojekt, der blev gennemført i 2023, syntes bankernes øverste ledelse at være mere bevidste om de relevante spørgsmål vedrørende datastyring og datakvalitet. Der var dog stadig nogle kritiske mangler. Hvad angår finansiel rapportering (FINREP) og fælles indberetning (COREP), konstaterede ECB fx operationelle/menneskelige fejl i indberetningsprocessen, fejlfortolkning af lovkrav og tilbagevendende problemer med hensyn til softwareleverandører og IT-systemer.

1.2.3.3 Væsentlige eksponeringer mod faktorerne bag fysiske risici og omstillingsrisici for klimaændringer

Bankernes evne til at håndtere klima- og miljørelaterede risici på passende vis står fortsat højt på tilsynsdagsordenen på grund af de stigende fysiske risici og omstillingsrisici, det forhold, at bankerne endnu ikke fuldt ud integrerer klima- og miljørelaterede risici i deres risikostyrings- og governance-rammer, samt i lyset af de nye krav, der følger af den nye bankpakke, der trådte i kraft i 2025.^[15] Desuden viser ECB's foreløbige analyser, at ca. 90 pct. af enhederne under tilsyn ved udgangen af 2023 anså deres klima- og miljørisici for væsentlige.^[16]

På denne baggrund meddelte ECB i november 2023^[17], at den var begyndt at udstede bindende tilsynsafgørelser, herunder potentielt at pålægge tvangsbøder, hvis bankerne ikke opfylder kravene i forbindelse med klima- og miljørelaterede risici inden for de frister, der er fastsat i disse afgørelser. Afgørelserne blev truffet, efter at ECB meddelte bankerne, at den nøje ville overvåge tre milepæle, der var fastsat efter resultatet af den tematiske gennemgang af klima- og miljørelaterede risici i 2022, og om nødvendigt ville træffe håndhævelsesforanstaltninger for at imødegå risici, der ikke var håndteret tilstrækkeligt.

Da den første af de tre milepæle ikke blev opfyldt, udstedte ECB i 2023 og begyndelsen af 2024 28 bindende afgørelser om klima- og miljørelaterede risici, hvoraf 22 vedrørte muligheden for at pålægge tvangsbøder, hvis bankerne ikke opfylder kravene i disse afgørelser. Med denne første milepæl forventedes det, at bankerne havde en sund og omfattende væsentlighedsvurdering og analyse af forretningsmiljøet.

Selvom de fleste af de pågældende enheder under tilsyn siden har opfyldt kravene i disse afgørelser om væsentlighedsvurderingen og analyse af forretningsmiljøet, var processen til at fastslå, hvorvidt der vil blive pålagt tvangsbøder^[18], stadig i gang ved udgangen af 2024 for et lille antal af disse enheder.

En anden milepæl blev fastsat for udgangen af 2023 vedrørende integrationen af klima- og miljørisici i institutternes rammer for governance, strategi og risikostyring. I løbet af 2024 udstedte ECB yderligere bindende tilsynsafgørelser, herunder potentiel pålæggelse af tvangsbøder, hvis bankerne ikke opfylder kravene i disse afgørelser. Disse bindende afgørelser gjaldt for ni enheder under tilsyn, som ikke havde de grundlæggende elementer til en hensigtsmæssig styring af klima- og miljørelaterede risici, efter at datoen for denne milepæl var udløbet.

I 2025 vil ECB fortsat nøje overvåge bankernes fremskridt og om nødvendigt træffe lignende håndhævelsesforanstaltninger efter den tredje milepæl i december 2024. Efter denne milepæl forventes bankerne at have solide processer for styring af klima- og miljørisici, herunder fuld integration af disse risici i deres interne kapitalkravsvurderingsproces (ICAAP) og i deres stresstest.

I 2024 foretog ECB en indsamling af klimadata som led i analysen af klimarisikoscenariet for Fit-for-55 for hele systemet, som Europa-Kommissionen bad de europæiske tilsynsmyndigheder, ECB og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om i fællesskab at gennemføre for at vurdere modstandsdygtigheden i EU's finansielle system over for klimastød og makrofinansielle stød i overensstemmelse med Fit-for-55-reformpakken. Denne dataindsamling gav ikke kun input til Fit-for-55-øvelsen, men bidrog også til at vurdere bankernes fremskridt med hensyn til styring af klimarisici siden ECB's klimarisikostresstest i 2022 og vedtagelse af god praksis for klimastresstest. ECB's vurdering af indsendte klimadata fokuserede på bankernes evne til at indsamle og beregne klimarelaterede data, fx låntagernes emissionsintensitet for drivhusgasser og vurderinger af energiattester for den sikkerhed, der ligger til grund for boliglån. Bankerne gør visse fremskridt, men der blev konstateret mangler i mange bankers evne til udtrykkeligt at indberette klimarelevante data. Det lykkedes dog nogle banker at påvise, at det var muligt at afhjælpe disse datamangler. Da resultaterne af vurderingen blev offentliggjort, modtog bankerne individuelle outputrapporter om deres klimadatakapacitet, herunder sammenligninger med tilsvarende banker og resultaterne af klimarisikostresstesten i 2022 for et givet sæt klimarelevante parametre.

1.2.4 Prioritet 3: yderligere fremskridt inden for digital omstilling og opbygning af robuste rammer for operationel modstandsdygtighed

1.2.4.1 Strategier for digital omstilling

Digitaliseringen af finansielle tjenesteydelser er en strukturel tendens, der påvirker det konkurrenceprægede miljø, som de europæiske banker opererer i. Det påvirker ikke blot deres risikoprofiler, herunder deres langsigtede strategier, men det kan også få store konsekvenser for bankernes operationelle og finansielle risici. Der skal lægges yderligere tilsynsmæssig vægt på at tackle digitaliseringsudfordringerne, de dermed forbundne risici og ledelsesorganernes styrings- og risikostyringskapaciteter.

I 2024 blev de eksterne aktiviteter, herunder målrettede gennemgange af bankernes digitaliseringsaktiviteter, udført for 21 enheder under tilsyn. Resultaterne af disse aktiviteter giver ECB et værdifuldt indblik i digitaliseringsrelaterede risici og hjælper ECB med at finjustere sine vurderingsværktøjer og -metoder i overensstemmelse hermed. Sammen med resultaterne af andre aktiviteter, der er gennemført i de seneste år, blev disse resultater anvendt som input til rapporten med titlen Digitalisation: key assessment criteria and collection of sound practices, der blev offentliggjort i juli 2024. Denne rapport hjælper enheder under tilsyn med at forstå, hvordan digitaliseringsrelaterede risici vurderes, og hvordan de udvikler en sund praksis ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv.

Beslutningen om, hvorvidt processerne skal digitaliseres, er den enkelte banks egen strategiske beslutning, som kan have en relevant indvirkning på dens fremtidige rentabilitet, men også på de dermed forbundne risici. ECB's regelmæssige kortsigtede øvelse blev desuden brugt til at indsamle data om bankernes fremskridt inden for den digitale omstilling og til at tage højde for udviklingen i bankernes digitaliseringsaktiviteter, deres fintech-samarbejde og deres teknologianvendelsessager. Disse data blev også udnyttet til at give input til førnævnte rapport om digitalisering.

Desuden bidrog ECB i 2024 fortsat aktivt til de politiske drøftelser i internationale og europæiske arbejdsgrupper. Disse aktiviteter omfattede bidrag til lovgivningsmæssige input til gennemførelsen af forordningen om markeder for kryptoaktiver^[19] og forordningen om kunstig intelligens^[20].

1.2.4.2 Rammer for operationel modstandsdygtighed, tredjeparts- og cyberrisici

Operationel modstandsdygtighed er en banks evne til at udføre sine kritiske operationer selv i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser eller nedbrud. Det er derfor en høj tilsynsprioritet på grund af de mulige konsekvenser for kritiske bankaktiviteter på de bredere finansielle markeder og økonomien som helhed.

I 2024 sås en yderligere mærkbar stigning i antallet af cyberangreb rettet mod tredjepartsudbydere, da væsentlige cyberhændelser i denne kategori steg med ca. 50 pct. og tegnede sig for næsten en tredjedel af de samlede væsentlige cyberhændelser. Bankerne blev i stigende grad, og nogle gange kritisk, afhængige af tredjepartsudbyderes tjenester. Desuden var truslen om statsstøttede cyberangreb fortsat høj. Operationel modstandsdygtighed har derfor været et centralt punkt for banker under ECB's direkte tilsyn.

I 2024 udførte ECB en række eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet vedrørende IT-sikkerheds- og cyberrisiko og offentliggjorde de vigtigste resultater og observationer i November 2024 Supervision Newsletter. Den målrettede gennemgang af cyberrobustheden blev udvidet til at omfatte en anden gruppe signifikante institutter for at vurdere deres vigtigste cybersikkerhedsforanstaltninger. ECB udvidede også sin målrettede gennemgang af outsourcing til at omfatte en anden gruppe signifikante institutter.

ECB deltog også i en G7 cyberekspertgruppes grænseoverskridende koordinering med det formål at forbedre rammerne for styring af cyberhændelser og -kriser.

Derudover gennemførte ECB en simuleringsøvelse om cyberrobusthed for at teste ECB's og flere kompetente nationale myndigheders interne kommunikations-, koordinerings- og eskaleringsprocesser i tilfælde af et cyberangreb på flere enheder under tilsyn. Denne øvelse var intern uden inddragelse af branchen.

Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed^[21] støtter EU's bestræbelser på at sikre den finansielle sektors operationelle modstandsdygtighed og har til formål at konsolidere og øge kravene til IKT-risikostyring. I 2024 justerede ECB sine tilsynsmæssige rammer for at sikre fuld overholdelse af kravene i forordningen, fx ved at tilpasse rammerne for rapportering af cyberhændelser og outsourcingregistret. Desuden forberedte ECB en trusselsbaseret penetrationstest, som udnytter den europæiske ramme for trusselsintelligensbaseret etisk red-teaming (TIBER-EU).

1.2.4.3 Stresstest af cyberrobusthed 2024

Stresstesten i 2024 fokuserede på cyberrobusthed og vurderede bankernes reaktion på en fiktiv cybersikkerhedshændelse. Testen omfattede 109 banker og indgik i SREP 2024. Den omfattede et scenarie, der påvirkede bankernes kernesystemer. Alle banker testede deres reaktions- og genopretningskapacitet og delte deres dokumentation, og 28 banker gennemgik en dybdegående vurdering, der omfattede en IT-genopretningstest og evalueringer på stedet. Bankerne blev testet på deres beredskabsplaner, kommunikation med interessenter, serviceanalyser og afbødende foranstaltninger. Genopretningskapaciteten blev vurderet med hensyn til genopretning af data, tredjepartssamarbejde og fremtidige forbedringer af robustheden. ECB vil fortsat samarbejde med bankerne om at styrke deres cyberrobusthed med fokus på forretningskontinuitet, kommunikation og genopretningsplaner. Bankerne forventes at opfylde genopretningsmål, evaluere afhængighed af tredjepart og foretage et bedre skøn over tab som følge af cyberangreb.

1.3 Direkte tilsyn med signifikante institutter

1.3.1 Eksternt tilsyn og SREP-reformen

Det direkte tilsyn med kreditinstitutter fokuserer på at identificere og håndtere risici for at sikre, at bankerne forbliver robuste og forvaltes effektivt under stadig mere komplekse forhold. Tilsvarende skal den tilsynsmæssige tilgang tilpasses ændrede forhold for at sikre den finansielle stabilitet.

Inden for ECB's mandat om at holde bankerne sikre og sunde indebærer det at gøre banksektoren mere robust en harmoniseret og smidig tilgang, hvor fragmentering undgås.

I den forbindelse besluttede ECB's tilsynsråd at reformere tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (Supervisory Review and Evaluation Process, SREP) for at gøre tilsynet mere effektivt og indgribende, samtidig med at det forpligtede sig til at foretage tilpasning og harmonisering af sine egne tilsynsvurderingsmetoder. ECB bestilte derfor en uafhængig ekspertgennemgang^[22] af SREP. I forbindelse med reformen af SREP blev konklusionerne i denne uafhængige ekspertgennemgang taget i betragtning, og den er blevet indført gradvis siden 2024.

Den reformerede SREP vil sikre den samme grad af tilsynsmæssig kontrol men med en mere strømlinet tidsplan, optimerede interne processer og mere målrettede tiltag, hvilket resulterer i en endnu mere effektiv SREP.

Det forventes, at den er fuldt gennemført i 2026.

De vigtigste mål^[23] med SREP-reformen er:

• Fokus på risikovurderinger: øge tilsynsmyndighedernes fleksibilitet til at prioritere og fokusere deres vurderinger på centrale risici i en given flerårig periode. Tilsynsmyndighederne vil anvende en flerårig vurderingsstrategi, så de kan foretage en dybdegående undersøgelse af alle relevante risici over en flerårig periode i stedet for at gennemgå hver enkelt risiko hvert år. Denne fleksible tilgang vil gøre det muligt for de fælles tilsynsteam at fordele ressourcerne mere effektivt.
• Bedre integration af tilsynsaktiviteter: styrke integrationen af planlægningen af inspektioner på stedet, dybdegående analyser og horisontale tematiske gennemgange for at give et struktureret og omfattende overblik over bankernes risici. Ved at forbedre planlægningsprocessen for tilsynsaktiviteterne maksimeres synergien, og bankerne får en bedre forståelse af tilsynsprioriteterne.
• Fuld udnyttelse af tilsynsværktøjerne: muliggøre mere effektiv og rettidig eskalering^[24], når fejl ikke hurtigt udbedres. Dette omfatter bindende kvalitative krav og håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger, hvor det er nødvendigt.
• Fremme af kommunikation: strømline resultaterne af SREP ved udelukkende at fokusere på de vigtigste risici og tilsynsforventninger. Hvis vurderingerne ikke viser væsentlige ændringer i bankens risikoprofil, kan SREP-afgørelserne opdateres mindre hyppigt end årligt.
• Stabilisering af metoderne: forenkle tilsynsmetoder og gøre dem mere stabile, så tilsynsmyndighederne kan fokusere på nye problemer og risici. Et eksempel herpå er revisionen af metoderne i forbindelse med søjle 2-krav, som har til formål at gøre tilgangen mere intuitiv og mindske proceduremæssig kompleksitet. Samtidig har denne reviderede tilgang til formål at øge robustheden ved at sikre, at søjle 2-kravet fortsat er forankret i de grundige tilsynsmæssige risikovurderinger, der foretages inden for SREP, og at fokusere på risici, der ikke allerede er omfattet af søjle 1, og dermed sikre, at risici ikke medregnes to gange.
• Bedre udnyttelse af IT-systemer og dataanalyser: på ECB's digitale dagsorden står investeringer i IT-systemer og dataanalyser fra 2024 til 2028, herunder avanceret teknologi såsom generativ kunstig intelligens, for at støtte tilsynsmyndighederne i rutineopgaver for at forbedre effektivitet, adgang til data, risikoanalyse, konsekvens i beslutningstagning og det generelle samarbejde.

Disse ændringer har til formål at styrke det europæiske banktilsyn ved at gøre processerne mere målrettede, effektive, forudsigelige og gennemsigtige. SREP vil blive strømlinet og i højere grad tilpasset realtidstilsynet, så der kan reageres hurtigere og mere effektivt på nye risici. Ved at fremme en tilsynskultur, der prioriterer væsentlige sårbarheder og fremmer rettidige, målrettede tiltag, er disse forbedringer udformet med henblik på at styrke effektiviteten og konsekvensen i tilsynspraksis.

1.3.1.1 En risikobaseret tilgang

I 2024 fortsatte ECB med at gennemføre sin ramme for risikotolerance, der har været gældende siden 2023, og indførte således mere risikobaserede elementer og fleksibilitet inden for forskellige områder af tilsynsmetoderne. Rammen for risikotolerance giver tilsynsmyndighederne mulighed for at prioritere kritiske risikoområder, hvilket muliggør et indgribende tilsyn, hvor der er størst behov for det, og at anvende hele den tilsynsmæssige værktøjskasse i tilfælde, hvor bankerne ikke lever op til ECB's tilsynsforventninger.

Rammen for risikotolerance gør det lettere at omsætte tilsynsprioriteterne til strategisk planlægning og dagligt tilsyn. Derfor kombineres top-down-vejledning fra Tilsynsrådet om prioriterede risici og sårbarheder med bottom-up-relevansvurderinger for hver enkelt bank. Bottom-up-vurderingerne supplerer effektivt top-down-vejledningen, da der i nogle enheder under tilsyn gælder institutspecifikke forhold, som påvirker de risikotoleranceniveauer, der er fastsat på tværs af forskellige risici, hvilket derfor også påvirker det tilsynsmæssige fokus.

Rammen for risikotolerance anvendes som et redskab af de fælles tilsynsteam og de horisontale tilsynsmyndigheder til at prioritere deres aktiviteter og dermed skærpe deres fokus på de vigtigste tilsynsmæssige risici. Dette giver de fælles tilsynsteam større fleksibilitet ved håndtering af nye risici.

1.3.1.2 Proportionalitetsprincippet

De fælles tilsynsteams aktiviteter følger proportionalitetsprincippet, hvilket vil sige, at tilsynets omfang afhænger af det enkelte signifikante instituts størrelse, systemiske betydning, risiko og kompleksitet. Derfor planlægger fælles tilsynsteam, som fører tilsyn med større og mere risikobetonede signifikante institutter, i gennemsnit et større antal aktiviteter.

Antallet af udførte aktiviteter i 2024 var marginalt lavere end det, der oprindeligt var planlagt ved årets begyndelse. Det skyldes hovedsagelig, at et mindre antal administrative opgaver blev aflyst i løbet af året, hvilket svarer til tidligere år.

1.3.1.3 Tilsynsplanlægning og -aktiviteter

Tilsynsplanlægningsprocessen følger en konsekvent og integreret tilgang, hvorved tilsynsprioriteterne styrer planlægningen af horisontale aktiviteter, inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller samt andre tilsynsaktiviteter.

For at sikre et effektivt tilsyn arbejder ECB's forskellige forretningsområder tæt sammen, når de planlægger deres aktiviteter, og under behørig hensyntagen til tilsynsprioriteterne, de bankspecifikke risici samt rammen for risikotolerance. Planlægningen omfatter udvælgelse af udsnit af enheder under tilsyn, som skal deltage i disse horisontale aktiviteter og i inspektioner på stedet. Som i tidligere år blev metoden med kampagner for inspektioner på stedet anvendt (afsnit 1.3.5). Resultatet af denne proces afspejles i de enkelte fælles tilsynsteams aktivitetsplanlægning for deres enhed under tilsyn. Da planlægningen er en vigtig del af de fælles tilsynsteams kommunikation med enheden under tilsyn, deles en forenklet aktivitetsplan, der beskriver de tilsynsaktiviteter, som kræver inddragelse eller input fra enheden under tilsyn, også med disse banker.

På grundlag af proportionalitetsprincippet omfatter de eksterne aktiviteter i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som de fælles tilsynsteam planlægger med henblik på at tilpasse aktiviteten yderligere til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller governance-struktur).

1.3.1.4 Tilsynsforanstaltninger

Tilsynsforanstaltninger^[25] er et af de vigtigste resultater af de regelmæssige tilsynsaktiviteter på stedet og eksternt. Det er detaljerede foranstaltninger, som enhederne under tilsyn skal træffe for at afhjælpe mangler. De fælles tilsynsteam er ansvarlige for at overvåge den rettidige og effektive gennemførelse af disse foranstaltninger. Den vigtigste drivkraft bag tilsynsforanstaltningerne var i 2024 aktiviteter på stedet, hvor inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller (hovedsagelig udført på stedet) tegnede sig for 55 pct. af de samlede foranstaltninger. Som i 2023 var det højeste antal nye tilsynsforanstaltninger (40 pct.) relateret til kreditrisiko (figur 1).

Figur 1

Tilsynsforanstaltninger

a) Antal foranstaltninger registreret hvert år

b) Foranstaltninger efter aktivitet	c) Foranstaltninger efter risikokategori

1.3.1.5 Horisontal SREP-analyse

Den 17. december 2024 offentliggjorde ECB resultatet af SREP for 2024. Den omfattede udvikling i SREP-scorer og søjle 2-kapitalkrav og -vejledning samt en analyse af udvalgte risikoområder. Med samtykke fra de relevante signifikante institutter fastsatte ECB de gældende bankspecifikke søjle 2-krav for 2025, herunder krav, der anvendes til at imødegå risikoen for overdreven gearing.

Den samlede SREP-score forblev stabil på 2,6, idet 11 pct. af bankerne oplevede en forværring af deres score, og 15 pct. af bankerne opnåede en bedre score. De samlede kapitalkrav og -vejledning steg en smule til 15,6 pct. af de risikovægtede aktiver (15,5 pct. i 2023), mens medianen af søjle 2-kravene var på 2,2 pct., hvilket også var stabilt i forhold til 2023.

SREP for 2024 viste, at bankerne under det europæiske banktilsyn generelt fortsat var robuste med solide kapital- og likviditetspositioner. Fremadrettet bliver bankerne nødt til at tilpasse sig de ændrede forhold. Bankerne skal derfor fortsat være på vagt og forsigtige for at kunne opretholde deres forretningsaktiviteter. Deres nuværende gode rentabilitet giver dem mulighed for at styrke modstandsdygtigheden.

1.3.2 Tilsyn med banker uden for EU

I 2024 førte ECB tilsyn med 14 banker uden for EU, som har datterselskaber i euroområdet, og som tilsammen ejer aktiver for 1,8 billioner euro (7 pct. af de samlede aktiver under ECB Banktilsyn) med en samlet handelsbeholdning på 780 mia. euro (21 pct. af de samlede finansielle aktiver i handelsbeholdningen under ECB Banktilsyn) og aktiver i depot for i alt 15,5 billioner euro (37 pct. af de samlede aktiver under ECB Banktilsyn) pr. 3. kvartal 2024.

Tilsynsaktiviteter for datterselskaber af banker uden for EU var i høj grad drevet af ECB's tilsynsprioriteter for 2023-25. Desuden gennemførte ECB en række målrettede initiativer, herunder overvågning af udførelsen af de gennemførelsesplaner, der er udarbejdet som reaktion på skrivebordsgennemgangen (se boks 2 i Årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2023) og en række dybdegående undersøgelser af kontrolforanstaltninger inden for erhvervs- og investeringsbankvirksomhed og handlere, som er udformet med henblik på at imødegå den voksende bekymring på afgørende områder som handel og udlån.

ECB havde også kontakt til datterselskaber af banker uden for EU om konsekvenserne af artikel 21c i kapitalkravsdirektiv VI (med virkning fra 11. januar 2027), som vil kræve, at tredjelandskoncerner etablerer en fysisk tilstedeværelse i EU for aktiviteter, der omfatter indskud og ydelse af udlån og garantier. Sådanne krav kan i væsentlig grad påvirke bogføringsmodellerne for udlån til datterselskaber af banker uden for EU. En yderligere udfordring med at føre tilsyn med datterselskaber af banker uden for EU er, at de ejes fuldt ud af deres moderselskaber, hvis strategier og interne politikker ikke altid er i overensstemmelse med EU-reglerne eller ECB's tilsynsforventninger. På den baggrund skal tilsynsmyndighederne tage højde for disse udfordringer og forskelle og samtidig sikre fuld overholdelse af standardkravene. På denne baggrund styrkede ECB også sine regelmæssige bilaterale udvekslinger med ikke-europæiske banktilsynsmyndigheder med ansvar for overvågning af banker uden for EU, såsom Federal Reserve System og Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndighed.

1.3.3 Tilsyn med enheder med aktiviteter i Rusland

Siden Ruslands invasion af Ukraine begyndte i februar 2022, har ECB været aktivt engageret i dialog med de få enheder under tilsyn, der er aktive på det russiske marked, har truffet specifikke foranstaltninger, hvor det er relevant, og har nøje overvåget situationen. I hele 2024 fortsatte bankerne med at nedtrappe deres aktiviteter og pressede på med deres exit- og afviklingsstrategier. Samlet set reducerede de signifikante institutter deres eksponeringer mod Rusland med 5,6 pct. fra udgangen af 2023 til 3. kvartal 2024^[26], hvorved de yderligere har mindsket deres eksponeringer siden krigens begyndelse.

Hvor det var relevant, traf ECB foranstaltninger til at imødegå visse signifikante institutters situation for at afbøde operationelle, omdømmemæssige, compliance- og finansielle risici i forbindelse med forretningsaktiviteter i Rusland. Nogle af disse foranstaltninger omfattede restriktioner på udlån og modtagelse af indskud i Rusland samt placering af midler hos finansielle institutioner med hjemsted i Rusland. ECB forventer endvidere en reduktion af betalingsaktiviteterne ud af Rusland og af grænseoverskridende lån til kunder med hjemsted i Rusland.

De mindre signifikante institutter vedtog forskellige strategier for nedbringelse af eksponeringer, som det også var tilfældet for signifikante institutter. Flere mindre signifikante institutter lukkede deres russiske datterselskaber, reducerede deres balanceeksponering og begrænsede de finansielle transaktioner, der var knyttet til det russiske marked. I nogle tilfælde trak mindre signifikante institutter sig helt ud af det russiske marked ved at afvikle aktiviteter og give afkald på deres banklicens. I meget få tilfælde påvirkede internationale sanktioner i alvorlig grad mindre signifikante institutter med russisk ejerskab og tvang dem faktisk til at forlade markedet.

I en situation med tiltagende spændinger med Rusland er finansielle markedsinfrastrukturer med banklicens i sagens natur stadig sårbare over for geopolitiske risici. Disse risici omfatter de retlige og overholdelsesmæssige udfordringer i forbindelse med internationale sanktioner mod Rusland. For at navigere i det komplekse og skiftende landskab af internationale finansielle og geopolitiske spændinger skal de finansielle markedsinfrastrukturer fortsat tilpasse og håndhæve robuste strategier for risikoreduktion, under tæt overvågning fra tilsynsmyndighederne.

1.3.4 Grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen

Den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen er et centralt element i det reviderede Basel III-regelsæt. Den består af en omfattende revision af søjle 1-kapitalkravene vedrørende markedsrisiko, som bygger på erfaringerne fra den store finanskrise i 2007/08, og den har til formål at mindske sandsynligheden for og virkningen af lignende begivenheder i fremtiden. Navnlig indføres der strengere regler for klassificering af aktiver i eller uden for handelsbeholdningen, en alternativ standardmetode, som er mere risikofølsom, men også mere kompleks end den nuværende standardmetode, og yderligere krav til anvendelsen af interne modeller.

I 2024 gennemførte ECB en målrettet ekstern undersøgelse og flere inspektioner på stedet samt undersøgelser af interne modeller på området. I den målrettede gennemgang af den alternative standardmetode blev beredskabet hos et risikobaseret udsnit bestående af 30 banker vurderet. Konklusionen var, at bankerne havde gjort rimelige fremskridt med hensyn til at udarbejde og gennemføre denne nye tilgang til kapitalkravene, siden rapporteringen i henhold til denne tilgang blev påbegyndt i 2021. Dog blev der konstateret mangler på den mere tekniske side samt i den uafhængige gennemgang og indarbejdelsen i ledelsesberetningen af den alternative standardmetode i forbindelse med den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen.

Desuden identificerede nogle af de inspektioner på stedet, der vurderede gennemførelsen af den alternative standardmetode, bankspecifikke mangler i de underliggende beregninger, operationelle processer og dataforvaltning samt i inddragelsen af den anden og tredje forsvarslinje. De første to inspektioner på stedet af den alternative standardiserede tilgang fandt sted i 2023 og blev efterfulgt af endnu en i 2024. Der er planlagt fem som led i tilsynsprogrammet for 2025.

På baggrund af bankernes ansøgninger om at anvende den alternative metode med interne modeller afsluttede ECB i 2024 tre undersøgelser af interne modeller for at udarbejde de respektive tilsynsafgørelser. De vigtigste resultater er beskrevet i afsnit 1.3.5.2.

Den 24. juli 2024 vedtog Europa-Kommissionen en delegeret retsakt om udsættelse af anvendelsesdatoen for den grundlæggende Basel III-revision af handelsbeholdningsstandarderne i EU med et år (dvs. indtil 1. januar 2026) for bankernes beregning af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Det løbende tilsyn på dette område, herunder de fælles tilsynsteams opfølgning, vil sikre, at den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen gennemføres gnidningsløst.

1.3.5 Inspektioner på stedet

I overensstemmelse med forordningen om den fælles tilsynsmekanisme^[27] udøves ECB's overvågning af enhederne under tilsyn gennem både eksternt tilsyn og tilsyn på stedet, hvis kombination har til formål at sikre en detaljeret og grundig analyse af enhedernes forretningsaktiviteter. Tilsyn på stedet foretages ved hjælp af inspektioner på stedet, som er dybdegående undersøgelser af risiko, risikostyring og governance, eller gennem undersøgelser af interne modeller, som er dybdegående vurderinger af de interne modeller, der anvendes til beregning af kapitalgrundlagskrav, navnlig med hensyn til metoder, økonomisk hensigtsmæssighed, risiko, risikostyring og governance.

I 2024 blev der iværksat 165 inspektioner på stedet og 78 undersøgelser af interne modeller for signifikante institutter. Som det var tilfældet årene før, var de fleste inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller baseret på en kombination af arbejdsmetoder. Desuden foretog ECB en omfattende porteføljegennemgang af gearet finansiering for en række banker^[28] for at bidrage til at forbedre risikostyringen af gearede lån.

De inspektioner på stedet, der blev foretaget i 2024, omfattede områder som kreditrisko, governance, IT-risiko, renterisiko og kreditspændsrisiko i handelsbeholdningen (IRRBB/CSRBB), idet nogle af inspektionerne også omfatter likviditetsrisiko, forretningsmodel og rentabilitet, likviditets- og finansieringsrisiko, kapitaldækning, markedsrisiko og operationel risiko. Klima- og miljørelaterede risici blev vurderet både ved hjælp af målrettede inspektioner på stedet og som led i inspektioner på andre risikoområder, navnlig kreditrisiko.

De undersøgelser af interne modeller, der blev gennemført i 2024, omfattede områder som gennemførelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) seneste standarder og retningslinjer, den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen og tilbagetrækning af forpligtelser i forbindelse med tidligere undersøgelser af interne modeller.

Figur 2

Inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller iværksat i 2022, 2023 og 2024

(antal undersøgelser)

1.3.5.1 De vigtigste konklusioner fra inspektionerne på stedet

Med hensyn til kreditrisiko, blev der konstateret alvorlige svagheder i bankernes evne til at kvantificere forventede kredittab på ikkemisligholdte lån korrekt, navnlig i lyset af den øgede makroøkonomiske usikkerhed. Modeller for forventede kredittab var ikke tilstrækkeligt velegnede til at indarbejde fremadrettede oplysninger. Modellerne for sandsynligheden for misligholdelse og for tab givet misligholdelse afslørede mangler. Selvom der var identificeret en række forskellige former for praksis, blev det for en række bankers rammer for dækning af væsentlige stigninger i kreditrisikoen konstateret, at de var utilstrækkelige med hensyn til rettidig overførsel af lån til anden fase under IFRS 9.

Da bankerne kun langsomt anerkendte forværringen på de finansielle markeder, især i sårbare ejendomssektorer, blev der iværksat en lang række initiativer vedrørende udformningen og implementeringen af værdiansættelsesprocessen for sikkerhedsstillelse. Inspektioner på stedet afslørede fortsat mangler i risikostyringsprocesserne, mangler i risikostrategien, risikovilligheden og kreditbevillingsprocessen samt svagheder i risikoovervågningen og korrekt identifikation af udestående og misligholdte lån. I nogle tilfælde skyldtes disse forhold bekymringer om, at bankernes governance-rammer ville hindre tilstrækkelig risikostyring.

Med hensyn til markedsrisiko drejede de største svagheder sig om værdiansættelsesrisiko og identifikation, måling og styring af modpartskreditrisiko. Mere specifikt blev der i forbindelse med værdiansættelsesrisikoen konstateret mangler i beregningen af institutternes lovpligtige og regnskabsmæssige reserver for at tage højde for usikkerhed i værdiansættelsen. Der blev også konstateret alvorlige mangler i modpartskreditrisikoen, navnlig med hensyn til modellering og validering af indikatorer for modpartskreditrisiko (potentiel fremtidig eksponering, stresstest), fastsættelse og overvågning af grænser samt forvaltning af sikkerhedsstillelse.

Med hensyn til likviditetsrisiko vedrørte de mest alvorlige forhold svagheder i risikomålingen og -overvågningen, herunder mangler i kvantificeringsmetoderne, dataenes nøjagtighed og fuldstændighed og i udformningen af scenarier til likviditetsstresstest. Der blev også konstateret alvorlige forhold vedrørende den lovpligtige indberetning og beregningen af likviditetsdækningsgraden og net stable funding ratio. Andre alvorlige forhold afslørede en utilstrækkeligt effektiv organisatorisk ramme for likviditetsrisikostyring og uoverensstemmelser mellem finansieringsplanen og strategien for likviditetsrisiko.

Med hensyn til IRRBB drejede størstedelen af de kritiske forhold sig om svagheder i målingen og overvågningen af IRRBB, herunder utilstrækkelige kvantificeringsmetoder og utilstrækkelig robusthed af centrale modelantagelser, forældede data, svage IT-systemer og svage modelrisikorammer. Andre alvorlige forhold afslørede utilstrækkelig formalisering af styringsprofilen og -strategien for IRRBB samt risikostyringsorganets utilstrækkelige involvering i at definere og overvåge IRRBB-risikostyringsprocesserne.

Med henblik på forretningsmodel og rentabilitet vedrørte de alvorligste forhold rammer, metoder og overvågning i forbindelse med produktprisfastsættelse, som var fokus for en række inspektioner på stedet i 2024. Andre alvorlige forhold afslørede svagheder i indtægts- og omkostningsfordelingen, i analysen af rentabilitetsfremmende faktorer samt i antagelser og følsomhedsanalyser i de finansielle fremskrivninger af bankernes forretningsplaner.

I forbindelse med forretningsmodellen og rentabiliteten afslørede inspektioner på stedet vedrørende gennemgangen af bankernes digitale omstilling^[29] svagheder i strategisk styring, ændringsstyring og overvågning. Desuden blev der konstateret problemer med hensyn til indtægts- og omkostningsfordelingen, rammerne for centrale resultatindikatorer, prognoser og budgetprocesser.

Med hensyn til klimarisiko, som driver andre eksisterende risikokategorier, fx forretningsmodelrisiko eller kreditrisiko, afslørede inspektionerne på stedet svagheder med hensyn til risikoidentifikation, væsentlighedsvurderinger, overvågning og afspejling af klimarisici i bankernes forretningsstrategier. Desuden afslørede andre alvorlige forhold mangler i integrationen af klimarisici i kreditbevillingsprocesserne og de respektive interne kontroller.

Med hensyn til intern ledelse og tilknyttede emner vedrørte de mest kritiske forhold i) aggregering af risikodata og risikorapportering, som skyldes utilstrækkeligt omfattende governance-rammer, utilstrækkelig dataarkitektur og IT-infrastruktur, hvilket førte til svagheder i datakvalitetsstyringen, ii) uafhængighed, aktivitetsområde og ressourcer til alle interne kontrolfunktioner og iii) outsourcingaktiviteter, herunder utilstrækkelige risikovurderinger af beslutningstagningen vedrørende outsourcing og mangler i risikostyringen og overvågningen af outsourcede tjenester, navnlig i forbindelse med IT-tjenester. Disse forhold fik tilsynsmyndighederne til at prioritere afhjælpningen af mangler i den interne ledelse som en tilsynsprioritet.

Med hensyn til ICAAP afslørede de mest alvorlige forhold i) inkonsekvente interne kvantificeringsmetoder og antagelser vedrørende kreditrisiko og markedsrisiko, ii) mangler i den interne valideringsproces for kvantificeringsmetoder og iii) utilstrækkelige metoder til at identificere væsentlige risici som led i risikoidentifikationsprocessen.

Med hensyn til beregningen af lovpligtig kapital (søjle 1) vedrørte de vigtigste forhold i) utilstrækkelig tildeling af risikovægte til eksponeringer, hvilket førte til en undervurdering af risikovægtede aktiver, navnlig for kreditrisiko som resultat af den forkerte tildeling af eksponeringsklasser og fastsættelse af sikkerhedsværdier og ii) utilstrækkelige kontrolrammer for kapitalkrav og beregning af kapitalgrundlag.

Med hensyn til operationel risiko (ikke-IT-risikorelateret) vedrørte de mest alvorlige forhold i) risikomåling og -styring, herunder mangler i den operationelle proces for indsamling af risikodata, utilstrækkelig risikoforebyggelse og afhjælpning af risici i forbindelse med operationelle risikohændelser og ii) risikoidentifikation, navnlig utilstrækkelig dækning og definition af væsentlige operationelle risici.

Med hensyn til IT-risiko forekom de alvorligste konklusioner inden for IT- og cybersikkerhedsstyring, navnlig med hensyn til cybersikkerhedsbeskyttelse og -detektionskapacitet. Samtidig blev der ved inspektioner på stedet fortsat konstateret mangler med hensyn til svagheder i governance-rammerne, IT-kontinuitetsstyring og forvaltning af IT-aktiver. Et betydeligt antal af de resterende alvorlige konklusioner vedrørte bankernes IT-drift. Desuden var tredjepartsrisikostyring fortsat et centralt fokusområde for tilsynet^[30], og et betydeligt antal konklusioner vedrørte outsourcingordninger på IT-området. I 2024 foretog ECB ligesom året før en særlig inspektion af en stor tredjepartsudbyder af IKT-tjenester.^[31]

Sammenfattende konstateredes det, at der var betydelige mangler inden for forskellige risikostyringsområder i de undersøgte banker. Konklusionerne understregede behovet for yderligere forbedringer af risikokvantificering, governance-rammer og interne kontroller for at sikre en mere robust og modstandsdygtig banksektor. Det vil bl.a. være afgørende, at bankerne håndterer disse spørgsmål bedre, hvis bankerne skal kunne navigere i den fremtidige usikkerhed, navnlig i lyset af de vedvarende store geopolitiske spændinger og deres indvirkning på de makroøkonomiske udsigter.

1.3.5.2 De vigtigste konklusioner fra undersøgelserne af interne modeller

I undersøgelserne af interne modeller vurderes, om de interne modeller, som bankerne anvender til at beregne deres kapitalkrav, overholder de lovgivningsmæssige lovkrav. Undersøgelser af interne modeller kan enten iværksættes efter anmodning fra en bank (ved første modelgodkendelser, væsentlige ændringer af modeller, modeludvidelser, modeludrulning, delvis anvendelse på permanent basis eller tilbagevenden til mindre avancerede tilgange til modeller), eller de kan iværksættes af ECB.

Den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM), der blev afsluttet i april 2021, var ECB Banktilsyns største indsats for at harmonisere den tilsynsmæssige behandling af interne modeller og bringe dem i overensstemmelse med eksisterende regler. Siden da har ECB Banktilsyn primært fokuseret på at vurdere de modelændringer, som de signifikante institutter har anmodet om for enten at overholde nye lovkrav som følge af fx gennemgangen af lovgivningen om den interne ratingbaserede metode ("IRB-metoden" fra EBA) eller at afhjælpe de svagheder, der er konstateret under TRIM. Et af hovedformålene med TRIM var at reducere uberettigede (dvs. ikke-risikobaserede) udsving i de modeloutput, der anvendes af signifikante institutter til beregning af lovpligtige kapitalkrav i søjle 1 og således fremme tilliden til anvendelsen af interne modeller yderligere.

Desuden gør de nye, mere detaljerede og strengere standarder, der følger af EBA's og EU's forordninger, det vanskeligere for bankerne at overholde alle reglerne, navnlig for små porteføljer og/eller med begrænsede repræsentative data. I den forbindelse forventer ECB, at bankerne foretager en grundig vurdering af deres interne modeller med henblik på at strømline dem. Denne vurdering bør tage højde for implementeringen af de endelige Basel III-standarder, bankens operationelle kapacitet til – og omkostninger i forbindelse med – udrulning eller vedligeholdelse af IRB-modeller og disse modellers egnethed til forskellige porteføljer (fx tilgængeligheden af et minimum af repræsentative data).

I denne forbindelse blev over 90 pct. af undersøgelserne af interne modeller i 2024 udløst af anmodninger fra bankerne om at vurdere modelændringer, oprindelige modelgodkendelser eller modeludvidelser. I lighed med 2023 lå antallet af undersøgelser af interne modeller iværksat af ECB på ca. 5 pct. ECB modtog og vurderede også en lang række ansøgninger om at vende tilbage til mindre avancerede metoder, i overensstemmelse med de bredere tiltag til forenkling af forholdene for interne modeller, som er beskrevet ovenfor.

De undersøgelser af interne modeller, der blev gennemført i 2024, afslørede adskillige svagheder, idet der i gennemsnit blev konstateret 20 forhold for hver IMI, hvoraf en tredjedel var meget alvorlige.^[32]

Hvis man udelukkende ser på de proceduremæssige aspekter af IRB-modellerne for kreditrisiko, var ca. en tredjedel af konklusionerne meget alvorlige, hvoraf ca. halvdelen vedrørte mangler i IT-infrastrukturen og definitionen af misligholdelse. Med hensyn til modelleringen af sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse var ca. en tredjedel af konklusionerne meget alvorlige. Med hensyn til modelleringen af sandsynligheden for misligholdelse vedrørte ca. halvdelen af forholdene risikokvantificering og beregningen af forsigtighedsmargen. For modelleringen af tab givet misligholdelse var risikokvantificeringen og ratingsystemets opbygning de vigtigste bekymringer.^[33] På områder, hvor der var mange alvorlige konklusioner, uddybede ECB disse yderligere i sin reviderede vejledning om interne modeller, som blev offentliggjort i februar 2024.

Der blev kun gennemført få markedsrisikoundersøgelser i rapporteringsperioden på grund af de forestående nye krav i forbindelse med den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen. Under undersøgelserne af den første modelgodkendelse i henhold til disse nye krav sås de største svagheder i nogle af de grundlæggende elementer i den nye tilgang, fx vurderingen af risikofaktorernes modellerbarhed, metoderne til måling af stressscenariebaseret risiko og modelprocesserne. Som følge af det lave antal undersøgelser af interne modeller om modpartskreditrisiko var der ikke sammenfald mellem de respektive konklusioner.

1.4 ECB's overvågning og indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter

1.4.1 Strukturen i sektoren for mindre signifikante institutter

Antallet af mindre signifikante institutter faldt til 1.912 enheder, på det højeste konsolideringsniveau, i 2. kvartal 2024 sammenlignet med 1.932 mindre signifikante institutter ved udgangen af 2023. 77 pct. af alle mindre signifikante institutter i Europa er beliggende i Tyskland og Østrig. I 2024 vedrørte de fleste strukturelle ændringer i sektoren for mindre signifikante institutter fusioner af 43 enheder, hvoraf de fleste havde hjemsted i Tyskland. Fire banklicenser blev inddraget, og der blev udstedt fire nye licenser.

Mens sektoren for mindre signifikante institutter består af ret forskelligartede og undertiden meget specialiserede forretningsmodeller, er detaillångivere og forbrugslångivere fortsat den dominerende kategori med en andel på ca. 60 pct. Disse er ofte regionale spare- og/eller andelskasser, hvoraf mange er medlemmer af institutsikringsordninger og hovedsagelig ligger i Tyskland og Østrig. Generelt er de mindre signifikante institutters aktiviteter stadig mere koncentreret inden for visse regioner og/eller produkter, end det er tilfældet for de signifikante institutter.

På trods af det generelt faldende antal mindre signifikante institutter udgjorde denne sektor fortsat en relevant andel af den europæiske banksektor og tegnede sig for ca. 15,5 pct. af de samlede bankaktiver ekskl. finansielle markedsinfrastrukturer. Andelen af mindre signifikante institutters aktiver i forhold til det pågældende lands samlede bankaktiver varierer betydeligt, hvilket indikerer strukturelle forskelle mellem medlemslandene. I Østrig, Tyskland, Luxembourg og Malta tegnede de mindre signifikante institutter sig for mere end en tredjedel af de samlede aktiver i den indenlandske banksektor, mens denne sektor er forholdsvis lille i de fleste andre lande. I Belgien, Frankrig og Grækenland udgør denne sektor fx kun henholdsvis 4,4 pct., 1,9 pct. og 4,8 pct. af de samlede bankaktiver. Yderligere oplysninger findes i 2024 LSI supervision report.

Figur 3

Klassificering af mindre signifikante institutters forretningsmodel

(i pct.)

1.4.2 Udvalgte overvågningsaktiviteter

Den hurtige rentestigning i 2023 førte til en markant stigning i bankernes rentabilitet i 2024. Denne vækst blev dog ledsaget af usikkerhed, navnlig med hensyn til eksponeringer mod geopolitiske risici og særlig eksponeringer mod fast ejendom, især eksponeringer mod erhvervsejendomme. Stigningen i NPL-andelen i mindre signifikante institutters udlånsportefølje til 2,5 pct. fra 2. kvartal 2024, som er højere end lavpunktet i 2023, viser, at der kan opstå en akkumulering af risici. Derfor fulgte ECB og de kompetente nationale myndigheder nøje udviklingen på både sektor- og bankniveau i denne henseende. På grund af den stigende usikkerhed var der yderligere bekymring om den potentielle effekt på likviditetsrisikoen. Derfor foretog ECB sammen med de kompetente nationale myndigheder en målrettet vurdering af finansieringsplanen for at evaluere potentielle likviditetsrisici i sektoren for mindre signifikante institutter.

I betragtning af IKT-systemernes betydning fremmede ECB en struktureret udveksling mellem de europæiske tilsynsmyndigheder for at dele deres tilgang til IKT-risikotilsyn, som også bør støtte gennemførelsen af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed set fra et lovgivningsmæssigt perspektiv. Med hensyn til klimaændringer arrangerede ECB informationsudveksling mellem de kompetente nationale myndigheder og støttede dem fortsat ved at udveksle dokumentation for god praksis og sørge for uddannelse af deres medarbejdere.

1.4.3 Horisontalt arbejde med stresstest af mindre signifikante institutter

I 2024 foretog ECB og de kompetente nationale myndigheder en særlig opfølgning på gennemgangen i 2022 af national praksis for tilsynsmæssige stresstest af mindre signifikante institutter. Dette omfattede en række workshopper om god praksis, metoder og værktøjer. Desuden udarbejdede ECB og de kompetente nationale myndigheder en samling af de seneste publikationer fra stresstesten af mindre signifikante institutter samt en kvantitativ opgørelse over de senest aggregerede resultater af stresstesten af mindre signifikante institutter og en række relaterede stresstestparametre.

Ifølge de stresstest, som de kompetente nationale myndigheder har gennemført, har denne opgørelse samlet set vist, at sektoren for mindre signifikante institutter er modstandsdygtig. Med hensyn til metoderne er der mange ligheder mellem de mindre signifikante institutters stresstestpraksis, men der er også forskelle, som afspejler de særlige karakteristika ved de nationale bankstrukturer på tværs af de europæiske enheder under tilsyn.

1.5 ECB's makroprudentielle opgaver

ECB's koordinering af makroprudentiel politik inden for det europæiske banktilsyn er afgørende for konsistens og effektivitet i håndteringen af systemiske risici i hele euroområdet. Gennem sine overvågningsaktiviteter og andre funktioner undersøger ECB de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet for at sikre, at de enkelte medlemslande og bankunionen som helhed er godt forberedt pål at imødegå økonomiske usikkerheder og risici for den finansielle stabilitet.

I 2024 samarbejdede ECB aktivt med de nationale myndigheder i overensstemmelse med de makroprudentielle opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens artikel 5. I den forbindelse modtog og vurderede ECB som i tidligere år makroprudentielle underretninger fra relevante nationale myndigheder om deres politik. Disse underretninger vedrørte afgørelser om fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere, identifikation og kapitalbehandling af globale systemisk vigtige institutter eller andre systemisk vigtige institutter samt andre makroprudentielle foranstaltninger, fx om oprettelse af systemiske risikobuffere og strengere risikovægte for bankernes eksponeringer mod fast ejendom^[34].

I 2022 og 2023 indførte eller øgede adskillige nationale myndigheder cykliske eller strukturelle kapitalbuffere. Denne tendens fortsatte ind i 2024 og førte til en situation, hvor alle bankunionslande havde annonceret eller gennemført en eller anden form for bufferkrav, hvor ni lande har vedtaget en såkaldt positiv neutral sats for CCyB, dvs. en positiv sats for CCyB, når de cykliske systemiske risici endnu ikke er høje. De nationale myndigheder identificerede også 129 andre systemisk vigtige institutter og fastsatte kapitalbuffersatser for disse banker. Disse buffersatser var i overensstemmelse med den nedre metode til fastsættelse af O-SII-buffere.

Siden januar 2024 har ECB anvendt en revideret minimumsmetodologi til at vurdere O-SII-buffere.^[35] I kraft af flere undergrupper og et højere mindstekravsniveau for den højeste undergruppe er den reviderede mindstekravsmetode udformet med henblik på at styrke andre systemisk vigtige institutters evne til at absorbere tab, yderligere reducere risikoen for heterogenitet i O-SII-buffere og fremme en mere konsekvent behandling af andre systemisk vigtige institutter i de lande, der er omfattet af det europæiske banktilsyn. Som meddelt af Styrelsesrådet i december 2024 forbedrede ECB på det seneste sin mindstekravsmetode til vurdering af O-SII-buffere, som de nationale myndigheder har meddelt, og som nu også tager højde for O-SII'ers systemiske betydning for bankunionen som helhed. Denne forbedrede metode, der har været gældende siden 1. januar 2025, vil modvirke uberettiget heterogenitet i den måde, hvorpå O-SII-buffere fastsættes, og bidrage til at uddybe den finansielle integration ved at mindske den nuværende forskel mellem kapitalkrav for indenlandske og grænseoverskridende aktiviteter inden for bankunionen.^[36]

ECB Banktilsyn deltog også aktivt inden for flere områder af ESRB's arbejde. Dette omfattede ESRB's regelmæssige vurderinger af risici og sårbarheder i EU's finansielle system, arbejdet med konsekvenser af de højere renter for den finansielle stabilitet, analysen af systemisk illikviditet og med at fremme makroprudentielle værktøjer til cyberrobusthed^[37] samt arbejdet med sårbarheder i bolig- og erhvervsejendomme. Dette arbejde omfattede også de negative scenarier for EBA's EU-dækkende stresstest i 2025 og ESRB's vurdering af likviditeten i hele systemet.

1.6 Risici og tilsynsprioriteter for 2025-27

De strategiske prioriteter afspejler fortsat det nuværende risikomiljø og behovet for rettidig afhjælpning af åbne konklusioner. Trods de europæiske bankers robuste balancer og risikoprofiler i hele 2024 kræver de vedvarende øgede geopolitiske spændinger og den dermed forbundne usikkerhed med hensyn til de makroøkonomiske udsigter, at bankerne fortsat er årvågne, og at de regelmæssigt vurderer konsekvenserne for deres virksomhed, drift og risikoprofiler. Som følge af det gradvise skift i tilsynsfokus fra risikoidentifikation til afhjælpning af risici på områder, der tidligere har været underlagt nøje tilsynskontrol, vil bankerne samtidig blive bedt om at øge indsatsen for effektivt at afhjælpe vedvarende mangler.

ECB Banktilsyn foretog målrettede justeringer af sine tilsynsprioriteter for 2025-27, samtidig med at det fastholdt sin opfordring til bankerne om at fokusere på en forsigtig og forsvarlig risikostyringspraksis for at modstå den modvind, der forventes på kort og mellemlangt sigt. Tilsynsprioriteterne for 2025-27 vil derfor fokusere på at styrke bankernes modstandsdygtighed over for umiddelbare makrofinansielle trusler og alvorlige geopolitiske stød (prioritet 1), rettidig afhjælpning af kendte væsentlige mangler, navnlig med hensyn til styring af klima- og miljørelaterede risici og RDARR (prioritet 2) og behovet for at tackle udfordringer som følge af digitalisering og nye teknologier (prioritet 3). Under prioritet 1 vil der være særligt fokus på at indarbejde håndteringen af geopolitiske risici i tilsynsaktiviteterne og i vurderingen af bankernes risikostyringspraksis. Derudover vil tilsynsmyndighederne også udføre andre regelmæssige aktiviteter og opfølgning på tidligere tilsynsprioriteter som led i deres løbende samarbejde med bankerne og som supplement til arbejdet med de tre prioriteter for 2025-27. Nærmere oplysninger om de opdaterede tilsynsprioriteter, de underliggende risikovurderinger og de dermed forbundne tilsynsaktiviteter findes under tilsynsprioriteter for 2025-27.

Boks 2
Geopolitiske risici

Intensiveringen af de geopolitiske spændinger i de seneste år har krævet øget kontrol. Selvom de seneste geopolitiske begivenheders direkte indvirkning på banksektoren hidtil har været begrænset og de umiddelbare trusler begrænsede, er det vigtigt fortsat at være årvågen og vurdere de mulige fremtidige konsekvenser for bankerne.

Geopolitiske risici defineres som "trussel, realisering og eskalering af negative begivenheder i forbindelse med krige, terrorisme og eventuelle spændinger mellem stater og politiske aktører, der påvirker den fredelige udvikling i de internationale forbindelser".^[38] De er ikke lette at forudsige, opstår uden for det finansielle system og kan påvirke alle traditionelle kategorier af risici i banksektoren via tre kanaler til transmission af risici: de finansielle markeder, realøkonomien og sikkerhed (diagram A). Geopolitiske risici kan føre til øget risikoaversion, som kan medføre stød til markeds- og finansieringsrisici. Et makroøkonomisk stød kan udløse øgede kredit- og rentabilitetsrisici. Risici for sikkerhedskanalen kan bringe bankernes drift og deres forretningsmodel i fare.

Geopolitisk risiko var en central tilsynsprioritet for 2024-26 og vil også være det for 2025-27 (se afsnit 1.6). På grund af den tværgående karakter håndteres denne risiko gennem en række tilsynsmæssige initiativer.

For det første er der behov for stærke governance-ordninger for at styre geopolitiske risici. Derfor vil ECB vurdere de risikostyringsprocesser og rammer for risikovillighed, som bankerne anvender til at overvåge og afbøde geopolitiske risici, for at bidrage til at udforme sine synspunkter vedrørende tilsynsforventningerne til disse risici.

For det andet skal geopolitiske risici ses i forbindelse med likviditets- og kapitalplanlægningen. Derfor vurderer tilsynsmyndighederne de værktøjer, som bankerne anvender til deres interne proces til vurdering af kapitalgrundlaget og deres interne procedure til vurdering af likviditetsgrundlaget.

For det tredje kan geopolitiske risici også forværre kreditrisikoen gennem realøkonomien. Med dette in mente undersøgtes det i forbindelse med IFRS 9, hvordan bankerne tager højde for nye risici, herunder geopolitiske risici, i deres hensættelser til tab på udlån.

For det fjerde var geopolitisk risiko et centralt element i EBA's EU-dækkende stresstest i 2023 og vil også være et centralt element i den EU-dækkende stresstest i 2025^[39].

For det femte kan stigende geopolitiske spændinger påvirke bankernes operationelle modstandsdygtighed, fx gennem truslen om cyberangreb eller gennem deres outsourcingordninger. Derfor er bankerne nødt til at have robuste operationelle rammer for at afbøde disse trusler. Truslerne kan vurderes ved målrettede gennemgange af outsourcingordninger og cyberrobusthed og blev faktisk vurderet som led i stresstesten af cyberrobustheden i 2024. Der blev også iværksat initiativer til at tage højde for de enkelte bankers geopolitiske risici på individuelt niveau.

Diagram A

Transmissionskanaler for geopolitiske spændinger til det makrofinansielle miljø og til bankerne

1.7 Vurdering af tilsynets effektivitet

I 2024 begyndte ECB at overveje, hvordan man systematisk kan vurdere, i hvilket omfang ECB's tilsynsaktiviteter når de tilsigtede resultater. En holistisk vurdering af tilsynseffektiviteten vil gøre det muligt for ECB bedre at vurdere, i hvilket omfang tilsynsprioriteterne er blevet opfyldt, og om der er behov for at tilpasse dens tilsynsstrategier. Den er et centralt element i det europæiske banktilsyns ansvarlighed som helhed.

Et effektivt tilsyn gør det muligt for tilsynsmyndighederne straks at vurdere de tilsynsmæssige risici og identificere væsentlige mangler og dermed gøre mere effektiv brug af deres tilsynsmæssige værktøjskasse og deres reguleringsbeføjelser til at sikre, at bankerne afhjælper deres mangler rettidigt. For at vurdere effektiviteten af tilsynet er det nødvendigt at anvende en kombination af kvantitative indikatorer, kvalitative oplysninger og ekspertvurderinger.

Ved vurderingen af tilsynets effektivitet skal der tages højde for, at resultaterne af tilsynsaktiviteterne i) ikke altid kan observeres direkte i finansielle eller statistiske data, ii) har en forsinket virkning og iii) påvirkes af eksterne faktorer uden for tilsynsmyndighedens indflydelse. Dette gør det nødvendigt at anvende passende analytiske værktøjer sammen med ekspertvurderinger.

ECB bestræber sig på at være en stadig mere effektiv tilsynsmyndighed og har til formål at gå videre end sit mål om at sikre overholdelse af de lovgivningsmæssige krav og tilskynde sine enheder under tilsyn til at afhjælpe de konstaterede mangler. Måling af tilsynsforanstaltninger handler ikke kun om at forstå den primære effekt af de trufne tilsynsforanstaltninger. Det handler også om at tage høje for uforudsete virkninger og det makroøkonomiske miljøs rolle med hensyn til at påvirke tilsynsresultaterne. Evalueringen af tilsynets effektivitet stopper derfor ikke med en vurdering af de gennemførte tilsynsaktiviteter. Den starter derimod med at måle tilsynsaktiviteternes konkrete resultater. Derfor bestræber ECB sig på at vurdere, om de identificerede risici eller mangler er blevet håndteret eller afhjulpet på passende måde af enheden under tilsyn, og hvorfor den også søger at undgå, at sådanne risici eller mangler opstår i fremtiden.

Omvendt hjælper dette ECB med fx at beslutte, om en prioriteret sårbarhed er blevet håndteret korrekt, eller om det er nødvendigt at justere dens tilsynsstrategi til afhjælpning af sådanne sårbarheder. På denne måde kan der udarbejdes et arbejdsprogram på højt niveau sammen med de nødvendige tilsynsværktøjer for at tackle den prioriterede sårbarhed mere effektivt. Denne vurdering af ECB's tilsynseffektivitet kan desuden understøtte ECB's kommunikation med sine eksterne interessenter, såsom Europa-Parlamentet, som bidrag til en drøftelse af det europæiske banktilsyns ansvarlighed som helhed.

2 Tilladelser, fit & proper-procedurer samt håndhævelse og sanktioner

2.1 Tilladelser

2.1.1 Signifikansvurderinger, omfattende vurderinger og identifikation af mindre signifikante institutter med stor indvirkning

2.1.1.1 Signifikansvurderinger

I henhold til SSM-rammeforordningen^[40] blev den årlige vurdering af, hvorvidt en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne^[41], afsluttet i november 2024. Den blev suppleret af ad hoc-signifikansvurderinger (der førte til 51 signifikansafgørelser), som blev gennemført som følge af ændringer i koncernstrukturerne.

Det betød, at 114 institutter^[42] var klassificeret som signifikante pr. 1. januar 2025, hvilket er ét institut mere end i den forrige årlige signifikansvurdering.

I 2024 medførte den årlige vurdering følgende ændringer.

Som følge af at to klasse 1-investeringsselskaber blev klassificeret som signifikante kreditinstitutter, blev to signifikante kreditinstitutter desuden tilføjet til en eksisterende signifikant koncern i 2024:

Derudover var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

Endelig var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som ikke påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres ofte og findes (på engelsk) på ECB Banktilsyns websted.

2.1.1.2 Omfattende vurderinger og gennemgange af aktivkvaliteten

I 2024 afsluttede ECB tre gennemgange af aktivkvaliteten. Hver af de tre banker, hvis aktivkvalitet blev gennemgået, opfyldte et kriterium for at være under ECB's direkte tilsyn: AS LHV Group i Estland var blandt medlemsstatens tre største kreditinstitutter, og FinecoBank S.p.A. i Italien og J.P. Morgan SE i Tyskland opfyldte begge størrelseskriteriet.

I november 2024 iværksatte ECB gennemgange af aktivkvaliteten for tre banker, der opfyldte størrelseskriteriet: Raiffeisen-Holding Niederösterreich-Wien reg.Gen.m.b.H. i Østrig, Wüstenrot Bausparkasse Aktiengesellschaft i Tyskland og LBS Landesbausparkasse Süd i Tyskland. Vurderingerne forventes at være fuldført i 2. kvartal 2025.

2.1.1.3 Mindre signifikante institutter med stor indvirkning

På grund af det store antal mindre signifikante institutter samt deres forskel i størrelse, kompleksitet og risikoprofil klassificerer det europæiske banktilsyn disse institutter på grundlag af deres indvirkning på det finansielle system og deres risikoprofil. Siden 2022 er kriterierne for indvirkning og risikokriterierne blevet vurderet særskilt. Mindre signifikante institutter med stor indvirkning identificeres én gang om året for hvert land, der deltager i det europæiske banktilsyn. Kriterierne for at identificere mindre signifikante institutter med stor indvirkning på økonomien, grænseoverskridende aktiviteter, forretningsmodel og minimumsdækning pr. land (se boks 1 i rapporten om tilsyn med mindre signifikante institutter 2022).

Et mindre signifikant institut, der anses for et lille og ikke-komplekst institut under kapitalkravsforordningen, kan ikke udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, medmindre det er det største mindre signifikante institut i en jurisdiktion, hvor alle mindre signifikante institutter er små og ikke-komplekse institutter.

2.1.2 Tilladelsesprocedurer: indførelse af og statistik om underretninger

I 2024 blev ECB underrettet om i alt 742 tilladelsesprocedurer (tabel 10). Underretningerne omfattede 15 licensansøgninger, 9 licensinddragelser, 29 bortfald af tilladelse, 91 erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele, 596 pasordningsprocedurer og 2 tilladelser til finansielle holdingselskaber. De omfattede også tilladelsen til tre klasse 1-investeringsselskaber, der blev klassificeret som signifikante kreditinstitutter i overensstemmelse med den bredere definition af "kreditinstitut", der har været gældende siden juni 2021 i henhold til det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V)^[43].

133 afgørelser om tilladelsesprocedurer^[44] blev afsluttet i 2024. De udgjorde 8,3 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser i 2024.

Fem tilladelsesprocedurer førte til afslag. Desuden blev tre licensansøgninger og tre underretninger om erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele trukket tilbage, før der var truffet en endelig afgørelse, på grund af en negativ vurdering.

2.1.2.1 Udviklingen i de fælles procedurer

Samlet set blev der anmeldt faldt antallet af fælles procedurer vedrørende licensudstedelse, kvalificerede andele og inddragelser, der blev anmeldt til ECB i 2024, i forhold til året før.

ECB vurderede et stort antal kvalificerede kapitalandele. ECB traf negative afgørelser i tre procedurer, hvor tilsynsmyndighederne havde givet udtryk for betænkeligheder. En af disse afgørelser blev indbragt for Det Administrative Klagenævn, som afgav en udtalelse, der bekræftede ECB's afgørelse (se afsnit 6.3.2). Adskillige procedurer vedrørende kvalificerede andele udsprang af interne omstruktureringer, som var genstand for den forenklede vurderingsmetode vedrørende kvalificerede kapitalandele. Den grænseoverskridende konsolidering var fortsat begrænset i 2024 på trods af en ny udvikling i retning af transformation og aktiv konsolidering.

I 2024 havde de fleste licensudstedelsesprocedurer tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. De få licensudstedelsesprocedurer, der vedrørte signifikante institutter, vedrørte primært behovet for at udvide licenser til at omfatte yderligere regulerede aktiviteter, der var under planlægning i bankerne, som krævet i visse medlemsstater. ECB godkendte to licensforlængelser for aktiviteter relateret til kryptoaktiver i Tyskland i forhold til det specifikke licenskrav, der gælder i henhold til tysk ret. Der blev desuden givet en tilladelse i henhold til EU's lovgivningsrammer for investeringsselskaber, som blev indført med anvendelsen af forordningen og direktivet om investeringsselskaber fra 26. juni 2021.

Efter ikrafttrædelsen af forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCAR) i juni 2023 og dens anvendelse fra december 2024 overvejer kreditinstitutter i hele EU, om de skal deltage i aktiviteter og tjenester relateret til kryptoaktiver som omhandlet i forordningen. Kreditinstitutter, der er defineret i kapitalkravsforordningen, kræver ikke yderligere licensudstedelse i henhold til MiCAR for så vidt angår aktiviteter og tjenester relateret til kryptoaktiver, men de er underlagt underretningskrav.

I 2024 modtog ECB to licensansøgninger i forbindelse med en national reform, der krævede, at lokale kreditforeninger bliver kreditinstitutter. Nogle licensansøgninger blev indgivet af enheder i tredjelande, der havde til hensigt at udvide deres virksomhed i EU. I disse tilfælde fokuserede vurderingerne på, om enheden havde et godt omdømme, og om enheder i disse tredjelande efterlevede AML/CFT.

De kompetente nationale myndigheder indledte inddragelser af tilladelser for to mindre signifikante institutter (i Tyskland og Luxembourg). Den ene inddragelse var foranlediget af, at kreditinstituttet havde uegnede aktionærer, og at den havde truffet beslutning om afvikling, og den anden skyldtes uegnede aktionærer, overtrædelse af reglerne for virksomhedsledelse samt alvorlige mangler i opfyldelsen af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge. En af de to inddragelsesafgørelser blev indbragt for ECB's Administrative Klagenævn, som afgav en udtalelse, der bekræftede ECB's afgørelse (se afsnit 6.3.2). Begge ECB's afgørelser blev indbragt for Den Europæiske Unions Ret. Sagerne verserer stadig.

2.1.2.2 Udviklingen i pasordningsprocedurer og (blandede) finansielle holdingselskaber

ECB og de kompetente nationale myndigheder behandlede 462 pasordningsprocedurer i 2024.

Efter en kraftig stigning i antallet af procedurer i 2021 og 2022 i kølvandet på gennemførelsen af CRD V stabiliserede antallet af procedurer sig i 2023 og 2024. I 2024 blev ECB underrettet om to procedurer vedrørende (blandede) finansielle holdingselskaber i signifikante koncerner, hvoraf den ene ansøgte om tilladelse og den anden om en undtagelse.

2.2 Fit & proper-procedurer

I 2024 blev ECB underrettet om i alt 1.557 individuelle fit & proper-procedurer^[45] vedrørende signifikante institutter (tabel 11).

I 2024 vedrørte 63,0 pct. af alle individuelle fit & proper-procedurer medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og 25,8 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion. De resterende individuelle procedurer vedrørte personer med nøglefunktioner (8,9 pct.), filialledere i tredjelande (1,6 pct.) og yderligere bestyrelsesposter (0,7 pct.).

Den tid, det i gennemsnit tog ECB at foretage fit & proper-vurderinger og vedtage en afgørelse, faldt fra 109 dage i 2023 til 97 dage i 2024, hvilket ligger inden for den maksimumperiode på fire måneder, der er anført i punkt 179 i ESMA's og EBA's fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner (engelsk).

2.2.1 Udviklingen i antallet af fit & proper-procedurer

ECB fortsatte med at forbedre effektiviteten af ECB's fit & proper-afgørelser ved at forenkle processer (støttet af maskinlæsningsværktøjet Heimdall) og udarbejde og opdatere vejledninger og skemaer med øget fokus på mangfoldighed og kollektiv egnethed. Den 24. april 2024 afholdt ECB et fælles seminar med Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze for at øge banksektorens opmærksomhed på effektiv governance og risikokultur.

ECB gjorde brug af fit & proper-kriteriet for kollektiv egnethed med henblik på at øge bestyrelsernes effektivitet ved at fremme mangfoldigheden af kvalifikationer og erfaring, køn, alder og geografisk herkomst i bankernes bestyrelser. I 2024 øgede ECB også sine forventninger til kollektiv egnethed med fokus på ekspertise inden for informations- og kommunikationsteknologi samt sikkerhedsrisici i ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion.

En egnethedsvurdering kan medføre, at der pålægges tilknyttede bestemmelser, baseret på de fem fit & proper-kriterier, for at håndtere visse betænkeligheder om en persons egnethed. Afgørelser, der indeholder en tilknyttet bestemmelse, steg fra 9,5 pct. i 2023 til 14,5 pct. i 2024. De mest almindelige betænkeligheder, der blev givet udtryk for i fit & proper-vurderinger i 2024, drejede sig om erfaring, interessekonflikter og kollektiv egnethed. Det resulterede i 55 betingelser, 151 forpligtelser og 20 henstillinger i 2024 i forhold til henholdsvis 47, 179 og 21 i 2023.

Hvis der er væsentlige betænkeligheder med hensyn til en persons egnethed, kan ECB finde det nødvendigt at foretage en mere dybdegående vurdering og kan i sidste ende meddele, at den har til hensigt at give afslag. Herefter trækker bankerne ofte ansøgningen tilbage under tilsynsdialogen. Det skete i 50 tilfælde i 2024.

I 2024 foretog ECB fem revurderinger af medlemmer af bankers ledelsesorganer, hovedsagelig som følge af omdømmemæssige bekymringer. ECB fortsatte også med at udvikle og støtte IT-værktøjer til behandling af fit & proper-procedurer (se afsnit 5.2.3).

2.3 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger samt whistleblowing

2.3.1 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelserne mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den formodede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages. De sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, og de sanktioner, som de kompetente nationale myndigheder pålægger efter anmodning fra ECB, offentliggøres på ECB's websted om tilsynssanktioner (engelsk).

Formålet med sanktioner er at straffe forseelser og at virke afskrækkende på både den pågældende enhed under tilsyn og på hele banksektoren. Formålet med håndhævelsesforanstaltninger, fx tvangsbøder, er at tvinge enheder under tilsyn til at overholde de tilsynsmæssige krav, der er fastlagt i tilsynsafgørelser eller forordninger.

I 2024 behandlede ECB otte håndhævelses- og sanktionssager. Heraf var syv sanktionssager, som resulterede i tre afgørelser fra ECB^[46], og én var en håndhævelsessag, som fortsat verserede ved årets udgang (tabel 12).

I 2024 udstedte ECB desuden 13 bindende tilsynsafgørelser om klimarelaterede risici, hvor tvangsbøder kan forventes at blive pålagt for hver overtrædelsesdag, hvis de pågældende banker ikke opfylder de tilsynsmæssige krav i ECB's afgørelser. Fire af disse afgørelser indeholdt tilsynsmæssige krav om styrkelse af processen til identificering af klima- og miljørelaterede risici. ECB underrettede de pågældende enheder under tilsyn om disse fire afgørelser i begyndelsen af 2024, men sagen blev indledt i 2023. 18 afgørelser om samme emne, hvori det også blev fastsat, at der skal betales tvangsbøder, hvis bankerne ikke overholder dem, var blevet meddelt enhederne i 2023. De resterende ni afgørelser, der blev meddelt i 2024, indeholdt tilsynsmæssige krav om integration af klima- og miljørelaterede risici i bankernes rammer for governance, strategi og risikostyring.

Alle syv sanktionssager, som blev behandlet i 2024, vedrørte formodede overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder også ECB's afgørelser og forordninger) begået af seks signifikante institutter. Fire af disse sager blev afsluttet i 2024 med tre ECB-afgørelser om at pålægge fem bøder å i alt 15.625.000 euro. Bøderne blev pålagt tre enheder under tilsyn. Den første afgørelse om pålæggelse af to bøder vedrørte overtrædelser af kravene i ECB's afgørelser om interne modeller, den anden afgørelse om pålæggelse af to bøder vedrørte fejlrapportering af kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko og kreditrisiko, og den tredje afgørelse om pålæggelse af en bøde vedrørte indberetning af unøjagtige oplysninger om kapitalgrundlagskrav og risikovægtede aktiver i relation til kreditrisiko.

Håndhævelsessagen, der blev behandlet i 2024, vedrørte et signifikant instituts manglende overholdelse af ECB's afgørelser, som krævede, at instituttet styrker sin proces til identificering af klima- og miljørelaterede risici inden for en nærmere fastsat frist i 2024. Denne håndhævelsessag vedrørende governance verserede fortsat ved udgangen af 2024.

Figur 4 viser fordelingen efter overtrædelsesområde af de håndhævelses- og sanktionssager, som ECB har behandlet i 2024, samt sager afsluttet mellem 2020 og 2023.

Figur 4

Håndhævelse og sanktioner pr. overtrædelsesområde mellem 2020 og 2024

(antal sager)

Efter tidligere anmodninger fra ECB om at indlede en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til deres nationale lovgivning, udstedte én kompetent national myndighed i 2024 én bøde på 97.500 euro. Yderligere oplysninger om bøder udstedt af kompetente nationale myndigheder efter anmodning fra ECB findes på ECB's websted om tilsynsmæssige sanktioner (engelsk).

Årsrapporten om Den Fælles Tilsynsmekanismes aktiviteter på sanktionsområdet i 2024 (Annual Report on Sanctioning Activities in the SSM in 2024) vil indeholde detaljerede oplysninger, bl.a. omfattende statistikker om aktiviteterne på sanktionsområdet, som ECB og de kompetente nationale myndigheder har gennemført i 2024 i relation til overtrædelser af tilsynsmæssige krav. Rapporten bliver offentliggjort på ECB Banktilsyns websted i 2. kvartal 2025.

2.3.2 Andre økonomiske foranstaltninger

I henhold til SSM-forordningen udøver ECB de beføjelser, som de kompetente nationale myndigheder råder over i henhold til relevant national lovgivning, med henblik på at udføre de tilsynsopgaver, som ECB er blevet overdraget. I denne forbindelse pålagde ECB i 2021 to signifikante institutter administrative foranstaltninger, som en kompetent national myndighed råder over i henhold til den nationale lovgivning, der gennemfører kapitalkravsdirektivet. De nationale administrative foranstaltninger, der blev pålagt, havde ikke karakter af strafforanstaltninger og bestod af rentebetalinger på ca. 21,5 mio. euro for overtrædelser af grænseværdierne for store eksponeringer. Efter at Den Europæiske Unions Domstol i 2024 forkastede ECB's afgørelser, vedtog ECB, under hensyntagen til Domstolens dom, en ny afgørelse om at pålægge ca. 10,2 mio. euro i rentebetalinger i en af disse sager. Der blev ikke truffet en ny afgørelse i den anden sag, da enheden ikke længere eksisterede.

2.3.3 Whistleblowing

I henhold til artikel 23 i SSM-forordningen skal ECB sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning. Denne proces omtales ofte som whistleblowing. ECB har derfor en webbaseret whistleblowingplatform.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev) og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

ECB modtog 421 indberetninger fra whistleblowere i 2024, i forhold til 355 i 2023. Af disse vedrørte 124 formodede overtrædelser af relevant EU-lovgivning, hvoraf 117 blev anset for at falde ind under ECB's tilsynsansvar, og syv blev anset for at falde ind under de kompetente nationale myndigheders ansvarsområde. De resterende vedrørte hovedsagelig formodede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under whistleblowerordningen.

Inden for ECB's tilsynsansvar vedrørte de mest almindelige formodede overtrædelser governance-spørgsmål (86 pct.) og beregningen af kapitalgrundlag og kapitalkrav (8 pct.). Governance-spørgsmålene vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, fit & proper-krav, den organisatoriske opbygning og ledelsesorganets funktion. En samlet oversigt er vist i figur 5.

Figur 5

Formodede overtrædelser indberettet via whistleblowerordningen

(i pct.)

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via whistleblowerordningen, og traf afgørelse om, hvilke foranstaltninger der ville være hensigtsmæssige.

I 2024 omfattede undersøgelsen af indberetninger fra whistleblowere af overtrædelser af relevant EU-lovgivning, som blev modtaget i løbet af året eller det foregående år, primært:

• interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (44 pct.)
• anmodninger om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (43 pct.)
• anmodninger om intern revision eller inspektion på stedet (10 pct.).
• afhøring af den eller de personer, der beskyldes for overtrædelsen (3 pct.).

3 Bidrag til krisestyring

3.1 Krisetilfælde i 2024

I 2024 blev ingen signifikante institutter vurderet som værende nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 18, stk. 4, i forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme^[47]. De makroøkonomiske forhold i 2024 var gunstige for bankerne, navnlig med hensyn til rentabilitet. Fremover skal bankerne dog tilpasse sig øgede geopolitiske risici, strukturelle ændringer, klima- og miljørelaterede risici og mindre gunstige makroøkonomiske udsigter.

3.2 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) fortsatte det tætte samarbejde i 2024. Formanden for ECB's tilsynsråd og formanden for SRB havde regelmæssige udvekslinger og besøgte sammen flere kompetente nationale myndigheder og nationale afviklingsmyndigheder. Der var også hyppige udvekslinger mellem ECB og SRB på ledelses- og ekspertniveau.

Det regelmæssige samspil mellem ECB's fælles tilsynsteam og SRB's interne afviklingsgrupper udgjorde fortsat en vigtig del af samarbejdet mellem de to organisationer. Samarbejdet var særlig tæt om bankerne under ECB's rammer for krisestyring. Samarbejdet blev støttet af det bilaterale aftalememorandum mellem ECB og SRB om samarbejde og udveksling af oplysninger og det særlige aftalememorandum om udveksling af fortrolige data, som blev undertegnet i 2023.

ECB og SRB fortsatte samarbejdet om politiske emner af fælles interesse. Organisationerne sikrede, at de var helt på linje i relation til reformen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring set ud fra et tilsyns- og afviklingsperspektiv. Desuden fortsatte ECB og SRB deres fælles indsats vedrørende likviditetsmåling og -indberetning. I 2024 afsluttede de den anden årlige fælles likviditetstest, som tester bankernes kriseberedskab på grundlag af det likviditetsskema, de har udviklet i fællesskab.

I 2024 deltog ECB og SRB i simuleringsøvelser som led i deres fælles mål om at vurdere den eksisterende kapacitet og forbedre kriseberedskabet. De deltog også i Trilateral Principal Level Exercise, der havde deltagelse af afviklingsmyndigheder, tilsynsmyndigheder, centralbanker og finansministerier fra USA, Storbritannien og bankunionen. Desuden deltog ECB og SRB i den nordisk-baltiske krisesimuleringsøvelse for at teste deres parathed til at håndtere en potentiel krisesituation.

I overensstemmelse med lovgivningen blev SRB hørt om de genopretningsplaner, som de signifikante institutter havde forelagt ECB. SRB hørte også ECB om udkast til afviklingsplaner og om beregningen af forslagene til bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans i henhold til forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme.

3.3 Krisestyring, der involverer mindre signifikante institutter

Krisestyring, der involverer mindre signifikante institutter, kræver et tæt samarbejde mellem den relevante kompetente nationale myndighed og ECB. Selvom tilsynsansvaret med hensyn til mindre signifikante institutters krisestyring ligger hos de kompetente nationale myndigheder, opstår der et behov for øget samarbejde og udveksling af oplysninger, når et mindre signifikant institut nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. Det skyldes, at ECB er ansvarlig for inddragelse af licenser.

I de tidlige stadier af en krise, der skyldes en forværring af et mindre signifikant instituts finansielle situation, underretter den relevante kompetente nationale myndighed ECB via en officiel meddelelse. I 2024 modtog ECB 11 meddelelser fra kompetente nationale myndigheder.

Når der er indgivet meddelelse om en forværring af et instituts finansielle situation, oprettes der generelt kontaktgrupper vedrørende krisestyring, medmindre den ansvarlige kompetente nationale myndighed eller ECB identificerer berettigede grunde til at fravælge dette. Disse grupper, som består af repræsentanter fra relevante ECB-forretningsområder og kompetente nationale myndigheder, kan oprettes efter kapitalbrud, en forringelse af aktivernes kvalitet eller likviditetsstilling eller ved alvorlige mangler i interne ledelses- eller kontrolsystemer. I årets løb blev der oprettet 12 kontaktgrupper vedrørende krisestyring. Som det var tilfældet i tidligere år, sikrede grupperne, at kriserne blev overvåget nøje, og at tilsynsforanstaltningerne blev truffet rettidigt og koordineret. I 2024 blev der inddraget en banklicens, og en licens bortfaldt, idet det pågældende mindre signifikante institut proaktivt afgav sin banklicens.

I 2023 arbejdede ECB og de kompetente nationale myndigheder sammen om at forenkle rammen for samarbejdet om krisestyring i mindre signifikante institutter for at strømline udvekslingen af oplysninger mellem relevante interessenter og styrke tilgangen til håndtering af fremtidige sager om kriseramte mindre signifikante institutter. De reviderede fælles tilsynsstandarder trådte i kraft den 1. januar 2024.

4 Interinstitutionelt samarbejde

4.1 Europæisk og internationalt samarbejde

4.1.1 Samarbejde med andre EU-tilsynsmyndigheder og myndigheder i tredjelande

I 2024 styrkede ECB yderligere samarbejdet med andre tilsynsmyndigheder på tværs af grænser og sektorer, bl.a. ved at forhandle yderligere aftalememoranda (tabel 13).

4.1.1.1 ECB og tilsynskollegier

ECB deltager i tilsynskollegier for signifikante bankkoncerner med aktiviteter uden for bankunionen. De giver ECB mulighed for at udvikle koordinerede tilgange og afgørelser på tilsynsområdet og sikre fælles arbejdsprogrammer med andre tilsynsmyndigheder, der er involveret i tilsynet med den samme grænseoverskridende bankkoncern. ECB organiserer kollegier i tilfælde, hvor ECB som hjemlandstilsynsmyndighed er den myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med en bankkoncern på konsolideret grundlag. Alternativt er ECB værtstilsynsmyndigheden for specifikke enheder i en bankkoncern. I så fald deltager ECB i tilsynskollegier på invitation fra hjemlandets tilsynsmyndighed. Uden for tilsynskollegier samarbejder ECB også med en række internationale tilsynsmyndigheder. ECB deltager eksempelvis i trilaterale møder med Bank of England og Federal Reserve System.

4.1.1.2 Styrkelse af samarbejdet med nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med markedsadfærd og myndighederne i EU-medlemsstater uden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM)

Signifikante bankkoncerner udfører transaktioner på markederne for finansielle instrumenter, og ECB samarbejder derfor med de nationale markedstilsynsmyndigheder i EU i overensstemmelse med EU-retten. I 2024 indgik ECB et aftalememorandum om tilsyn med den spanske nationale kommission for værdipapirmarkedet (Comisión Nacional del Mercado de Valores – CNMV).

ECB fortsatte med at styrke udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med de nationale tilsyns- og afviklingsmyndigheder i de seks EU-medlemsstater, der ikke deltager i det europæiske banktilsyn, vedrørende driften af signifikante bankkoncerner i disse lande. I 2024 indgik ECB aftalememoranda med Den Fælles Afviklingsinstans og de respektive nationale tilsyns- og afviklingsmyndigheder i de seks EU-medlemsstater uden for SSM.

4.1.1.3 Samarbejde med andre sektortilsynsmyndigheder i EU og tilsynsmyndigheder i tredjelande

ECB fungerer som koordinator for signifikante bankkoncerner, der identificeres som finansielle konglomerater og er underlagt supplerende tilsyn. I den forbindelse arbejder ECB tæt sammen med de relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med de andre regulerede enheder, som tilhører det finansielle konglomerat, og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

I 2024 styrkede ECB sine drøftelser med EIOPA og de nationale forsikringstilsynsmyndigheder, der er involveret i det supplerende tilsyn med finansielle konglomerater, ved at arrangere workshops for at drøfte fælles tilsynsmæssige udfordringer og finde måder, hvorpå effektiviteten af det supplerende tilsyn kan forbedres yderligere.

ECB offentliggjorde nye aftalememoranda om tilsyn indgået med Superintendencia de Servicios Financieros del Banco Central del Uruguay, den tyrkiske bankregulerings- og tilsynsmyndighed og Guernsey Financial Services Commission. I tillæg til den regelmæssige og strukturerede dialog med myndigheder som fx UK Prudential Regulation Authority og Federal Reserve System afholdt ECB også flere aktuelle og bilaterale møder med banktilsynsmyndighederne fra andre lande uden for EU for at drøfte spørgsmål af fælles interesse, herunder tilsyn med finansielle konglomerater og klimarelaterede finansielle risici.

I 2024 styrkede ECB desuden yderligere samarbejdet med tilsynsmyndigheder i lande uden for EU om anvendelsen af tilsynsteknologi. Dette omfattede samarbejde med Federal Reserve System, Bank of England og Storbritanniens Financial Conduct Authority i tværfaglige, tværfunktionelle testgrupper. ECB har også spillet en aktiv rolle i BIS Innovation Network, som er en samarbejdsplatform fra BIS Innovation Hub, der gør det muligt at dele viden og fremme samarbejdet mellem centralbanker og tilsynsmyndigheder verden over i særlige ekspertarbejdsgrupper.

4.1.1.4 ECB og bekæmpelse af hvidvask af penge: den seneste udvikling

Ansvaret for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansielle institutioner på området bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ligger i øjeblikket udelukkende på nationalt niveau. Tilsynsmyndigheder og myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme skal dog samarbejde tæt for at opfylde deres respektive mandater.

Ligesom i de foregående år afspejlede ECB risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsynet^[48] og ydede politisk støtte under forberedelserne til EU's myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AMLA).

ECB fortsatte i 2024 med at udveksle oplysninger med myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette omfattede deltagelse som observatør og udveksling af oplysninger i 66 grupper til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er oprettet for signifikante institutter^[49]. ECB rapporterede også væsentlige svagheder vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) centrale database, EuReCa.

ECB deltog som observatør i EBA's stående udvalg for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Sideløbende hermed var ECB's primære politiske fokus på EU's nye lovpakke om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der blev offentliggjort i juni 2024. ECB støtter denne lovgivningsmæssige udvikling og har især talt for en lovgivningsmæssig ramme, der fremmer et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger mellem alle finansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsynssystemet for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og de relevante myndigheder, der ikke beskæftiger sig hermed. ECB er begyndt at bidrage til det forberedende arbejde, som EBA har udført efter Europa-Kommissionens anmodning om rådgivning om reguleringsmæssige tekniske standarder og retningslinjer under den nye ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

I sin egenskab af tilsynsmyndighed forbereder ECB et tæt og smidigt samarbejde med AMLA og udveksler erfaringer fra oprettelsen af SSM med Kommissionen og dens særlige arbejdsgruppe. ECB har også indledt forberedende arbejde med et aftalememorandum mellem ECB og AMLA, som det fremgår af lovgivningspakken.

4.1.1.5 IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

Den Internationale Valutafonds (IMF's) programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor.

I 2024 gennemførte IMF det andet program til vurdering af den finansielle sektor for euroområdet, som forventes afsluttet i 2025. IMF vurderer, om euroområdets lovgivningsmæssige rammer og SSM's tilsynspraksis efterlever Baselkomitéens hovedprincipper for effektivt banktilsyn, som blev revideret i april 2024, og som bl.a. omfatter skærpede krav vedrørende klimarelaterede finansielle risici og nye risici, operationel robusthed og forretningsmodellens holdbarhed samt det europæiske banktilsyns rolle i krisestyringen. ECB gennemfører også en top-down stresstest, der omfatter signifikante institutter. IMF vurderer også gennemførelsen af henstillingerne til ECB og EU's medlovgivere i det tidligere program til vurdering af den finansielle sektor for euroområdet, som blev afsluttet i 2018.

I 2024 afsluttede IMF de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor i Luxembourg, Holland og Spanien, fortsatte arbejdet med at iværksætte et tilsvarende program for Slovakiet og iværksatte et program til vurdering af den finansielle sektor for Frankrig. I de nationale programmer vurderes ikke-bankrelaterede aspekter som fx indenlandsk forsikringsvirksomhed og makroprudentielle rammer. Programmerne indebærer også en helhedsvurdering af bankspørgsmål, herunder især spørgsmål, som hører under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, eller aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Samtidig tages der højde for, at der er brug for en yderligere indsats for at færdiggøre bankunionen.

ECB's deltagelse i IMF's nationale artikel IV-konsultationer i lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, vedrører mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål i overensstemmelse med ECB's ansvar på disse områder.

4.2 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.2.1 Bidrag til Rådet for Finansiel Stabilitets (FSB) arbejde

Som medlem af Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) deltog ECB Banktilsyn aktivt i FSB's plenarmøder, Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation, Standing Committee on Standards Implementation, Afviklingsstyringsgruppen og FSB's regionale rådgivende gruppe for Europa. ECB bidrog til forskellige FSB-initiativer, herunder gennemgang af erfaringerne fra uroen i banksektoren i 2023 for at styrke rammerne for kriseberedskab og -afvikling, øgede bestræbelser i forbindelse med klimarelaterede finansielle risici og offentliggørelse samt vurdering af konsekvenserne af omstillingsplaner for finansiel stabilitet. ECB støttede gennemgangen af G20-landenes finansielle reformers indvirkning på securitiseringen, deltog i kortlægningen af tilsynsmæssige tilgange til naturrelaterede finansielle risici og bidrog til arbejdet med de grænseoverskridende lovgivningsmæssige udfordringer i forbindelse med globale stablecoins i vækstøkonomier. Desuden deltog ECB i samarbejdet om at udvikle rammen for udveksling af oplysninger om hændelser.

4.2.2 Bidrag til arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn

I 2024 bidrog ECB fortsat betydeligt til arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS). ECB deltog i flere arbejdsområder, hvor den bidrog med ekspertise i BCBS-grupper og samarbejdede med medlemmer af Baselkomitéen i EU og resten af verden.

Navnlig delte repræsentanter for ECB ledelsen af, og hjalp med til at styre arbejdet i, to af Baselkomitéens grupper. Næstformanden for ECB's tilsynsråd, Frank Elderson, ledede Task Force on Climate-related Financial Risks (TFCR) sammen med seniorrådgiver i Federal Reserve Board, Kevin Stiroh, og generaldirektøren for Universalbanker og Diversifierede Institutter, Korbinian Ibel, ledede Policy and Standards Group (PSG) sammen med vicechefen for Hongkongs monetære myndighed, Arthur Yuen.

De vigtigste milepæle i TFCR's arbejde i 2024 omfattede offentliggørelsen af et Discussion Paper om anvendelsen af analyser af klimascenarier og gennemgangen af den feedback, der blev modtaget som svar på høringsdokumentet om en søjle 3-oplysningsramme for klimarelaterede finansielle risici. TFCR fortsatte også arbejdet med nogle af Baselkomitéens andre strategiske prioriteter, herunder vurderingen af hvor væsentlige manglerne i det nuværende Baselregelsæt er, undersøgelsen af bankernes omstillingsplanlægning og gennemførelsen af principperne for effektiv styring af og effektivt tilsyn med klimarelaterede finansielle risici.

I 2024 spillede PSG en central rolle i den endelige offentliggørelse af i) retningslinjerne for styring af modpartskreditrisiko, ii) rammerne for offentliggørelse af bankernes eksponeringer over for kryptoaktiver og visse målrettede ændringer af dens kryptostandard, iii) målrettede justeringer af standarden for renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen og iv) en rapport om eksisterende praksis til støtte for jurisdiktioner, der ønsker at anvende positive konjunkturneutrale renter. Desuden bidrog PSG til iværksættelsen af høringen om foranstaltninger til håndtering af bankers camouflerende adfærd i forbindelse med rammerne for globalt systemisk vigtige banker og høringen om principperne for forsvarlig styring af tredjepartsrisici.

Ud over disse to grupper bidrog ECB også til bl.a. den endelige offentliggørelse af ændringer af hovedprincipperne for effektivt banktilsyn og til arbejdet med likviditet og tilsynets effektivitet som led i Baselkomitéens opfølgende initiativer i forbindelse med bankuroen i marts 2023.

4.2.3 Bidrag til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde og den europæiske politiske beslutningsproces

I 2024 fortsatte ECB Banktilsyn sit tætte samarbejde med EBA om at fremme et ensartet tilsyn med den europæiske banksektor og om at styrke kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet samt det finansielle systems stabilitet.

ECB og EBA underskrev den 18. marts 2024 et aftalememorandum om nedsættelse af det fælles udvalg for bankindberetning med henblik på at forbedre integrationen og reducere bankernes omkostninger til lovpligtig indberetning. Begge institutioner deltog også i drøftelserne om udkastet til metode og beskrivelsen af stresstesten for hele EU i 2025 samt måder, hvorpå stresstesten kunne forbedres, på grundlag af de seneste lovgivningsmæssige ændringer.

I forbindelse med Basel III-reformerne kom ECB med input til flere af EBA's lovgivningsprojekter. Desuden bidrog ECB til EBA's høring om udkast til retningslinjer for styring af miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige (ESG) risici og til udarbejdelsen af udkast til høringsdokumenter om ESG-oplysninger og ESG-tilsynsrapportering.

ECB støttede EBA's politiske arbejde med gennemførelsen af forordningen om markeder for kryptoaktiver (engelsk) og forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, herunder udvidelsen af retningslinjerne for outsourcing til tredjepartsordninger.

Ud over arbejdet med EBA udarbejdede ECB's stab et offentligt bidrag til Europa-Kommissionens målrettede høring om, hvordan EU's securitiseringsramme fungerer. Dette bidrag underbygger og supplerer EBA's rådgivning fra december 2022 og de rapporter, der er udarbejdet af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder i henhold til securitiseringsforordningens artikel 44.

5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 ECB Banktilsyns personale

5.1.1 Rekruttering

ECB Banktilsyn annoncerer generelt først ledige stillinger internt, bortset fra stillinger på grundniveau, som annonceres eksternt. I 2024 ansatte ECB Banktilsyn 53 eksterne ansøgere i længerevarende stillinger.

Figur 6

Antal ansættelser pr. personalegruppe 2024

5.1.2 Jobbytteordninger

Efter oprettelsen i 2023 af programmet for udveksling af personale med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) blev der iværksat en anden udgave med SRB og EIB i 2024, som medførte, at 12 medarbejdere byttede roller.

5.1.3 Kapacitetsopbygning

ECB Banktilsyn gennemfører jævnligt organisatoriske parathedsvurderinger (primært for fælles tilsynsteam og team på stedet) med henblik på at evaluere kapaciteten i forhold til de løbende opgaver og potentielle tilsynsprioriteter. Disse vurderinger anvendes til at ajourføre kapacitetsopbygningsplanen, som gør det muligt for organisationen at prioritere talentudvikling og relaterede initiativer på områder, hvor paratheden er lavere.

I 2023 og 2024 fokuserede ECB Banktilsyn på kapacitetsopbygning i forbindelse med tilsynsopgaver i forbindelse med IT-outsourcing, IT-sikkerhed, cyberrisici og ECB's nye mandat i henhold til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed.

Uddannelsesindsatsen blev også intensiveret på alle banktilsynsområder. Der blev iværksat to nye uddannelsesprogrammer i 2024: SSM Induction Programme for nyansatte og SSM Foundation Programme, som har til formål at tilføre banktilsynsmyndigheder et fælles niveau af tekniske kompetencer og viden inden for traditionelle og nye tilsynsspørgsmål. Pilotfasen af SSM Foundation Programme blev afsluttet i juni 2024.

En omfattende læringsforløb om klima- og naturrisici, som er målrettet forskellige roller og funktioner, blev iværksat i februar 2024. 1.000 banktilsynsmedarbejdere gennemførte uddannelsen i 2024.

Desuden blev SSM's digitale læringsværktøjer videreudviklet med henblik på at styrke tilsynsmyndighedernes viden om den rolle, kunstig intelligens (AI) spiller i banker, tilsyn med IT-risiko og andre centrale emner vedrørende digitalisering og innovation. I 2024 deltog 2.050 tilsynsmedarbejdere i uddannelsen.

I 2025 vil arbejdet med at forbedre uddannelsestilbuddet inden for de tre fokusområder fortsat udnytte ECB's etablerede partnerskaber med særligt fokus på den seneste udvikling inden for banktilsyn.

5.1.4 Diversitet og inklusion

ECB Banktilsyn bestræber sig på at skabe en arbejdskultur, som udnytter den styrke, mangfoldighed og inklusion giver, og som sikrer, at alle kolleger kan være sig selv på arbejdspladsen. Som led i denne vision er en mere ligelig kønsfordeling fortsat en vigtig strategisk prioritet. I ECB Banktilsyn er 42 pct. af medarbejderne kvinder. Andelen af kvindelige medarbejdere varierer på tværs af hierarkiet. Kvinder udgør 49 pct. af personalet på analytikerniveau og 42 pct. på ekspertniveau. På teamleder- og ledelsesniveau er andelen henholdsvis 33 pct. og 35 pct., mens 42 pct. af rollerne i den øverste ledelse varetages af kvinder. ECB vil fortsætte med at styrke bestræbelserne på at opnå balance mellem kønnene.

Diagram 1

ECB Banktilsyns medarbejdere i tal

5.2 Rammer for digitalisering, datarapportering og informationsstyring

5.2.1 Den digitale dagsorden og SSM's teknologistrategi

I 2024 godkendte ECB's tilsynsråd en ny teknologistrategi for det europæiske banktilsyn for perioden 2024 til 2028 – SSM's teknologistrategi. I takt med at banksektoren bliver mere kompleks og tilsynsressourcerne mere begrænsede, sikrer strategien en helhedsorienteret tilgang til håndteringen af det europæiske banktilsyns digitale behov med henblik på at styrke et effektivt, risikobaseret tilsyn.

SSM's teknologistrategi bygger på eksisterende kernesystemer og gennemførelsen af 14 tilsynsteknologi-applikationer (suptech-applikationer). Den består af to grundsøjler: teknologi og mennesker. Ved at fokusere på begge søjler vil ECB fremme sin tilsynspraksis gennem avanceret teknologi, samtidig med at tilsynsmyndighederne fortsat vil være centrale for den teknologiske udvikling.

Under teknologisøjlen søger strategien at forenkle og konsolidere IT-landskabet for at fremme et effektivt og sammenhængende tilsyn til gavn for både tilsynsmyndigheder og banker. De vigtigste mål omfatter integration af kernesystemer og suptech-værktøjer samt afvikling af forældede systemer. I tråd hermed søger Project Olympus at skabe et mere integreret IT-landskab på tværs af det europæiske banktilsyn. Der vil derfor blive opbygget en samlet kontrolenhed for tilsyn i form af en platform, der kan skræddersys og give tilsynsmyndighederne vigtige oplysninger med henblik på at strømline opgaver, øge effektiviteten og forbedre samarbejdet mellem forskellige team. Desuden konsolideres de kanaler, bankerne bruger til at udveksle oplysninger med ECB, i én SSM-portal. Dette vil medføre en betydelig reduktion af bankernes rapporteringsarbejde og forenkle kommunikationen mellem banker og tilsynsmyndigheder i forbindelse hermed.

SSM's teknologistrategi lægger også vægt på en ansvarlig anvendelse af generativ AI for at styrke tilsynsprocesserne. Eksempelvis vil en stor sprogmodel, som skal forbedre Athena – det europæiske banktilsyns AI-platform til tekstanalyse – gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at behandle store mængder dokumenter, udtrække oplysninger og generere effektive tekstudkast.

Den anden søjle, mennesker, er lige så vigtig. I SSM's teknologistrategi er alle værktøjer udformet, så de opfylder tilsynsmyndighedernes behov. Strategien understreger også vigtigheden af, at der tilbydes uddannelse af høj kvalitet, og at en digital kultur fremmes på tværs af alle niveauer og funktioner. Denne tilgang sikrer, at tilsynsmyndighederne fuldt ud forstår nye teknologier og ved, hvordan de kan udnytte dem bedst muligt.

Med gennemførelsen af SSM's teknologistrategi for 2024-2028 får tilsynsmyndighederne de rette værktøjer og teknologier til at udføre deres opgaver effektivt. Det vil have positive konsekvenser for bankerne: Et moderne og strømlinet IT-landskab vil give et mere konsistent, effektivt og rettidigt tilsyn, reducere indberetningsbyrden, øge gennemsigtigheden og i sidste ende resultere i en sikker og solid europæisk banksektor.

5.2.2 Udvikling af rammerne for datarapportering

ECB og de kompetente nationale myndigheder har indledt forberedelserne til gennemførelsen af EBA's reviderede rapporteringsordning, som omfatter indholdsmæssige ændringer og afspejler nye krav som følge af CRR III og CRD VI. Der indføres også en ny taksonomiarkitektur (engelsk) med forventet første referencedato 31. marts 2025.

For at opfylde indberetningskravene i CRR III skal bankerne foretage flere tekniske tilpasninger af deres interne indberetningssystemer inden for en begrænset tidsramme. Gennemførelse af den nedre grænse for output skaber fx yderligere databehov hos banker, der anvender interne risikobaserede modeller. På grund af de nye regler og for at reducere bankernes omkostninger til gennemførelsen og give dem tilstrækkelig tid til at forberede sig blev fristen for indberetning af tilsynsoplysninger i henhold til de opdaterede rammer forlænget til 30. juni 2025. Ud over indberetning i henhold til de reviderede EBA-rammer anmoder tilsynsmyndighederne også bankerne om ad hoc-oplysninger, som de har brug for i udførelsen af deres tilsynsopgaver, fx i forbindelse med overvågning af udviklingen i nye risici. ECB fører en database over disse indsamlinger af ad hoc-data for at overvåge og styre indberetningsbyrden^[50]. Bankerne bør være i stand til at reagere på disse udfordringer for at kunne opfylde tilsynsforventningerne i forhold til god datastyring og dataaggregeringskapacitet.

I 2024 udviklede ECB en metode til at identificere væsentlige genindsendelser af tilsynsdata inden for rammerne af EBA's gennemførelsesmæssige tekniske standarder og til at indsamle redegørelser for genindsendelsernes karakter og underliggende årsager. Metoden byggede på den indsigt, der er opnået med det pilotprojekt, som ECB gennemførte i 2023.

ECB offentliggjorde sin årlige forvaltningsrapport om datastyring og datakvalitet med bankerne (se afsnit 1.2.3.2). Den omfatter kvantitative indikatorer på bankniveau og et spørgeskema og har til formål at øge ledelsesorganets ansvarlighed. Tilsynsmyndighederne og bankerne kan bruge dette til at identificere og afhjælpe mangler i aggregeringen og indberetningen af risikodata.

Som led i de løbende bestræbelser på at styre indberetningsomkostningerne vurderer ECB dataindsamlingerne om forretningsmodel og kapitaldækning med henblik på at identificere områder, der kan strømlines og standardiseres. Dette vil sætte institutter under tilsyn i stand til mere effektivt at opfylde forventningerne i forbindelse med aggregering af risikodata og risikorapporteringskapacitet (se afsnit 1.2.3.2).

I 2024 udvidede ECB sine kvartalsvise banktilsynsstatistikker ved at tilføje mere detaljerede opdelinger af andelen af misligholdte lån samt lån og forskud med en betydelig stigning i kreditrisikoen. År-til-dato-tallene i resultattabellerne er korrigeret, så de afspejler en lineær annualisering, hvilket gør det lettere at sammenligne data på tværs af forskellige perioder. Desuden er tidsplanen for offentliggørelse af de kvartalsvise banktilsynsstatistikker forbedret væsentligt med mulighed for tidligere offentliggørelsesdatoer (sat ned fra 40 til 30 arbejdsdage efter betalingsdatoen i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder).

Endelig har ECB foretaget den årlige afstemning mellem udvalgte søjle 3-oplysninger og tilsynsrapportering med fokus på bankernes eksponering over for klimarisici. Dette medførte betydelige forbedringer af datakonsistensen og -kvaliteten. Dataudtrækkene blev offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted sammen med en note, der fremhævede de vigtigste resultater.

5.2.3 Informationsstyring

Informationsstyringssystemet (IMAS) består af en pakke af centrale IT-systemer, der understøtter tilsynsprocesserne. Det anvendes af europæiske banktilsynsmyndigheder og enheder under tilsyn til at oprette digital forbindelse og få adgang til delte oplysninger.

I 2024 fortsatte IMAS med at udvikle og tilpasse sig ændringer i det finansielle system og reguleringen af dette samt til tilsynsmetoderne og -strategien. De vigtigste ændringer af IMAS vedrørte reformen af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) (se afsnit 1.3.1). I IMAS kan tilsynsmyndighederne nu påbegynde deres årlige risikovurderinger tidligere, alt efter risikotype, og de kan lettere integrere resultatet af andre tilsynsprocesser i SREP samt i ECB's eskaleringsramme for tilsynsforanstaltninger.

Forud for ikrafttrædelsen af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed blev der desuden gennemført en ny proces for at muliggøre automatiseret modtagelse af indberetninger af større hændelser fra enheder under tilsyn og den efterfølgende tilsynsmæssige vurdering heraf i IMAS.

Andre tilsynsprocesser i IMAS blev også forbedret i 2024. Disse omfatter inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller, signifikansvurderinger, håndhævelses- og sanktionsprocedurer, vurderinger af genopretningsplaner, tilsynsprogrammet og den operationelle planlægning af dette samt datalager- og informationstjenester, der genererer selvbetjeningsrapporter, og dashboards med alle tilgængelige tilsynsdata.

Desuden blev nye processer, som giver mulighed for digital interaktion mellem enheder under tilsyn og tilsynsmyndighederne, tilføjet i IMAS-portalen. Disse omfattede i) onlineovervågning af udestående tilsynsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger i forbindelse med disse, ii) kreditkvalitetskontrol på stedet og iii) opdateringer af eksisterende processer, herunder vurdering af fit & proper- og licensansøgninger og erhvervelse af kvalificerede andele. Onlineformularen til fit & proper-vurderinger blev også forbedret, så processen er blevet enklere for enheder under tilsyn, der indsender nye ansøgninger.

6 Styring af det europæiske banktilsyn

6.1 Ansvarlighedskrav

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at de rammer for ansvarlighed, der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem Rådet for Den Europæiske Union og ECB, bevares og anvendes fuldt ud. I årenes løb har ECB udvidet sit samspil med Europa-Parlamentet, ud over hvad der er nævnt i den interinstitutionelle aftale, hvilket yderligere understreger, hvor stor betydning ECB tillægger ansvarlighed.

I 2024 deltog Tilsynsrådets formand i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg i tre regelmæssige offentlige høringer. I den offentlige høring den 21. marts fremlagde formanden ECB's årsrapport om tilsynsvirksomhed 2023. De to øvrige ordinære høringer fandt sted den 2. september og den 18. november. Drøftelserne fokuserede på udfordringer for bankerne, navnlig den makroøkonomiske usikkerhed, digitaliseringen, klima- og miljørisici og geopolitiske risici. Formanden forklarede også den seneste indsats for at styrke tilsynet. Drøftelserne drejede sig primært om gennemførelsen af Basel III og lovgivningsdokumenterne til styrkelse af bankunionen, fx revisionen af rammen for bankkrisestyring og indskudsforsikring (CMDI) og den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS).

I 2024 besvarede Tilsynsrådets formand tre skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet om forhold vedrørende banktilsyn og, i overensstemmelse med ECB's rapporteringsforpligtelser over for nationale parlamenter, én skriftlig forespørgsel fra et medlem af et nationalt parlament. Alle de skriftlige svar til parlamentsmedlemmer blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Brevene dækkede indlånsrenter, realkreditlån i boliger med defekte blokke, kapitalkrav og EU-bankernes konkurrenceevne samt operationel modstandsdygtighed under den digitale omstilling.^[51]

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale gav ECB desuden Europa-Parlamentet adgang til referaterne af møderne i Tilsynsrådet og sammendrag af Tilsynsrådets seminarer.

For yderligere at styrke dialogen med Europa-Parlamentet reagerede ECB Banktilsyn desuden på de bemærkninger og forslag, som Europa-Parlamentet havde fremsat i sin beslutning om bankunionen – årsberetning 2023. I sit svar kommenterede ECB udviklingen i banksektoren og lovgivningssager med relevans for banktilsyn. Dette omfattede rente- og aktivkvalitetsrisici, Ruslands invasion af Ukraine, bankernes eksponering for miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige risici, CMDI-rammen og EDIS, bekæmpelse af hvidvask af penge og mangfoldighed i finansielle institutioners bestyrelser.

Med hensyn til interaktionen med Rådet for Den Europæiske Union i 2024 deltog Tilsynsrådets formand i to udvekslinger af synspunkter med Eurogruppen 13. maj og 4. november. Omkring tidspunktet for disse drøftelser offentliggjorde ECB en oversigt over ECB's relevante tilsynsaktiviteter^[52]. De vigtigste emner, der blev drøftet, var det europæiske banktilsyns første ti år, det europæiske banksystems tilstand i det aktuelle makroøkonomiske og geopolitiske miljø, tilsynsprioriteterne samt lovgivningsmæssige og institutionelle spørgsmål.

6.2 Gennemsigtighed og kommunikation

I 2024 holdt Tilsynsrådets formand og næstformand 33 taler, mens ECB's repræsentanter holdt 11 taler. De gav tilsammen 23 interviews og postede ni blogindlæg og debatartikler. Formanden holdt desuden en pressekonference om resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) for 2024. ECB Banktilsyn udsendte to podcastafsnit og offentliggjorde 22 pressemeddelelser og andre offentliggørelser, herunder breve til medlemmer af Europa-Parlamentet, vejledninger til bankerne og tilsynsstatistikker. Supervision Newsletter – en digital publikation med over 10.000 abonnenter, der udkommer hvert kvartal – indeholdt oplysninger og opdateringer om igangværende tilsynsprojekter og -resultater. ECB fremhæver også relevante emner for det europæiske banktilsyn på de sociale medier ved hjælp af quizzer og reels til at forklare grundlæggende begreber for yngre målgrupper.

I 2024 gennemførte ECB Banktilsyn sin første stresstest af cyberrobustheden og iværksatte tre offentlige høringer. Disse høringer omfattede vejledningen om governance og risikokultur (se afsnit 1.2.3.1) vejledningen om outsourcing af cloudtjenester til cloududbydere (se boks 1) og de reviderede politikker for tilsynsmyndighedernes valgmuligheder og skøn i henhold til EU-retten (se boks 3). Som opfølgning på ekspertgruppens gennemgang af SREP og feedback fra Den Europæiske Revisionsret reviderede ECB SREP for at sikre, at tilsynsprocesserne forbliver effektive. Formandens blogindlæg og en række ofte stillede spørgsmål skitserede hovedelementerne i den nye SREP ( se afsnit 1.3.1).

For at fremme dialogen med markedsaktørerne afholdt ECB to møder i Tilsynets Markedskontaktgruppe med fokus på risikoudsigterne for den europæiske banksektor, bankernes værdiansættelser i international sammenhæng og deres IT- og cyberrobusthed. Ved besøg hos de kompetente nationale myndigheder mødtes Tilsynsrådets formand desuden med repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer i 13 lande.

I 2024 behandlede ECB 923 henvendelser fra offentligheden om banktilsyn. Den besvarede nærmere bestemt spørgsmål om klimarelateret risiko, stresstesten vedrørende cyberrobusthed, banklicenser og -tilladelser samt tilsynspolitikker og -rammer, især vedrørende interne modeller. I besøgscentret afholdt ECB foredrag om banktilsyn for 469 deltagere og introducerede 12.798 besøgende til ECB's hovedopgaver og grundelementerne i det europæiske banktilsyn.

6.3 Beslutningsprocesser

6.3.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd mødtes 14 gange i 2024. Der blev afholdt seks møder i Frankfurt am Main og ét på Cypern. De andre møder blev afholdt via videokonference.

Desuden holdt Tilsynsrådet efter opfordring fra Banka Slovenije et strategisk retreat i Ljubljana i oktober 2024.

Tilsynsrådets styringsudvalg^[53] holdt fire møder i 2024, som alle blev afholdt via videokonference.

Styringsudvalget holdt yderligere 12 møder med fokus på digitalisering, forenkling af SSM's procedurer og integration af SSM. Alle disse møder blev afholdt som videokonferencer, og alle medlemmer af Tilsynsrådet, som udtrykte interesse herfor, havde mulighed for at deltage.

I 2024 traf ECB 2.174 tilsynsafgørelser^[54] vedrørende specifikke enheder under tilsyn (diagram 2). Af disse blev 1.312 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. 845 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under ikke-indsigelsesproceduren efter udkast til forslag fra Tilsynsrådet. Disse tal omfatter 123 operationer (fx etablering af filialer), som ECB implicit har godkendt ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

Hovedparten af tilsynsafgørelserne vedrørte procedurer for fit & proper-vurderinger (50,7 pct.), kapitalgrundlaget (12,2 pct.), nationale beføjelser (9,0 pct.), interne modeller (6,9 pct.), SREP (4,4 pct.) og kvalificerede andele (4,2 pct.).

Ud over endelige udkast til bankspecifikke afgørelser, der blev forelagt Styrelsesrådet til vedtagelse, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål. Disse afgørelser vedrørte navnlig SSM's teknologistrategi for 2024-28, tilsyn med IT-risiko, stresstesten for cyberrobusthed i 2024, gennemførelsen af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i tilsynsrammen, gennemgangen af ECB's ramme for udøvelse af valgmuligheder og skøn, klima- og miljøspørgsmål, yderligere forbedring af SREP-rammen og tilsynsprioriteterne for 2025-27. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse strukturer bestod af repræsentanter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder, som udførte det forberedende arbejde vedrørende de relevante emner.

Desuden resulterede nogle af Tilsynsrådets afgørelser i offentlige vejledninger, rapporter og gennemgange, fx opdateringen af ECB's vejledning om interne modeller.

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure^[55].

32 af de 113 bankkoncerner, der fra januar 2024 var underlagt ECB's direkte tilsyn, anmodede om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk.

Diagram 2

Tilsynsrådets afgørelser i 2024

6.3.2 Arbejdet i Det Administrative Klagenævn

Det Administrative Klagenævn (ABoR) er et ECB-organ, som består af medlemmer, der individuelt og kollektivt er uafhængige af ECB, og som har fået til opgave at revidere afgørelser truffet af Styrelsesrådet i tilsynsspørgsmål, når der foreligger en anmodning om revision, som kan antages til behandling.

I 2024 modtog Det Administrative Klagenævn fire anmodninger om en administrativ revision af ECB's tilsynsafgørelser (tabel 14). Det Administrative Klagenævns sekretariat modtog også anden korrespondance, som blev videresendt til ECB's kompetente forretningsområder. Det Administrative Klagenævn afholdt 21 møder, hvoraf 15 var virtuelle og seks var møder med fysisk fremmøde, herunder et eksternt møde i Zagreb, Kroatien.

To anmodninger om undersøgelse vedrørte erhvervelse af en kvalificeret andel. I begge tilfælde foreslog Det Administrative Klagenævn efter at have hørt klagerne Tilsynsrådet at erstatte afgørelsen med en afgørelse med det samme indhold. Den tredje anmodning om inddragelse af licens blev afvist af Det Administrative Klagenævn. Klageren trak den fjerde anmodning tilbage.

Det Administrative Klagenævn har også offentliggjort et dokument med nærmere oplysninger om sine aktiviteter i de seneste ti år.

Pentti Hakkarainen var formand for Det Administrative Klagenævn i 2024. Dets øvrige medlemmer var André Camilleri (næstformand), F. Javier Aríztegui Yáñez, René Smits og Christiane Campill. Damir Odak var suppleant. Mandaterne for Christiane Camilleri, F. Javier Aríztegui Yáñez og René Smits udløb i september 2024. Styrelsesrådet udnævnte Edouard Fernandez-Bollo, Ilias Plaskovitis og Verica Trstenjak til efterfølgere for en periode på fem år. Klagenævnets nuværende sammensætning kan ses på Det Administrative Klagenævns websted.

6.3.3 Interesseområder for ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet

I henhold til SSM-forordningen og afgørelse ECB/2014/4^[56] udnævner Styrelsesrådet fire repræsentanter for ECB til Tilsynsrådet. Repræsentanterne støtter formanden og næstformanden for Tilsynsrådet og repræsenterer ECB Banktilsyn både internt og eksternt.

I 2024 var ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet Kerstin af Jochnick, Edouard Fernandez-Bollo, Elizabeth McCaul og Anneli Tuominen. Mandaterne for Kerstin af Jochnick, Edouard Fernandez-Bollo og Elizabeth McCaul ophørte i løbet af året. Styrelsesrådet udnævnte Patrick Montagner, Sharon Donnery og Pedro Machado til deres efterfølgere.

6.4 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, har ECB udarbejdet en etisk ramme for højtstående embedsmænd i ECB samt for ECB's ledelse og medarbejdere. Den omfatter den fælles Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, et særligt kapitel i ECB's personaleregler og Retningslinjen om fastsættelse af en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme. Gennemførelsen og den videre udvikling af rammen støttes af ECB's Etiske Komité, Compliance og Governance-kontoret (CGO) og Etik- og Compliancekomitéen.

De skærpede regler for private finansielle transaktioner og dermed forbundne gennemsigtighedsforpligtelser, der trådte i kraft i 2023, førte til en stigning i antallet af anmodninger, der blev indgivet til Den Etiske Komité, navnlig om at opnå forhåndstilladelse til salg af overtagne aktiver. Fra 2024 er ECB også begyndt at offentliggøre private finansielle transaktioner foretaget af højtstående embedsmænd i ECB i det foregående kalenderår som bilag til de årlige interesseerklæringer.

I overensstemmelse med sit mandat foretog Den Etiske Komité den årlige vurdering af Tilsynsrådets medlemmers interesseerklæringer, inden de blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Komitéen besvarede også anmodninger om rådgivning fra højtstående embedsmænd i ECB, der var involveret i banktilsyn, og afgav i den forbindelse 16 udtalelser, hvoraf størstedelen vedrørte meddelelser efter ansættelsesforholdets ophør. Den Etiske Komités udtalelser offentliggøres på ECB's websted, seks måneder efter de er afgivet.

I 2024 fortsatte CGO digitaliseringsindsatsen med henblik på at kunne yde rådgivning om etik til medarbejderne på en hurtigere og mere brugervenlig måde. Der var 3.070 spørgsmål, som krævede input fra CGO-medarbejdere, i 2024 sammenlignet med 2.767 i 2023. Omkring 44 pct. af spørgsmålene var fra medarbejdere i ECB Banktilsyn. Endelig blev overvågningen af adfærdsrisici forbedret ved at integrere erklæringer om fravær af interessekonflikter for missionschefer og medlemmer af inspektionsteamet i IMAS-portalen.

Figur 7

Oversigt over spørgsmål fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2024

(antal spørgsmål)

Ud over kurser og e-læringsprogrammer organiserede CGO også oplysningskampagner om de etiske rammer, fx Open Ethics Days for nye medarbejdere og en Ethics Awareness Season i oktober, og bidrog til ECB's oplysningskampagne om whistleblowing. Den globale etikdag i 2024 for alle medarbejdere, som er støttet af ECB's ledelse, omfattede informationsstande om etik og gav mulighed for genopfriskningsmøder om regler for private finansielle transaktioner, om forhold efter fratrædelse, om møder med eksterne parter og modtagelse af gaver og gæstfrihed.

For at undgå faktiske eller opfattede "svingdørssituationer" vurderede CGO mulige interessekonflikter, der kunne opstå, hvis medarbejdere overvejede jobtilbud fra den private sektor, og oplyste om gældende regler og afbødende foranstaltninger, hvor det var relevant. Af fratrædelserne i 2024 udløstes der i seks tilfælde et midlertidigt forbud mod at påbegynde en anden erhvervsmæssig aktivitet i overensstemmelse med det etiske grundlag. I 19 tilfælde blev der indført yderligere beskyttelsesforanstaltninger for at undgå en svingdørssituation. Dette omfattede omfordeling af opgaver, overførsel af personale til andre stillinger og/eller indskrænkning af adgangsrettighederne, hvorved afkølingsperioden reelt blev gennemført i ansættelsesperioden.

CGO udførte sin årlige overvågning af, om medarbejdere og højtstående embedsmænd i ECB efterlevede reglerne om private finansielle transaktioner. Som i de foregående år blev der i denne forbindelse kun identificeret et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse, og af disse havde ca. 55 pct. relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn. Ingen af tilfældene vedrørte overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.

Etik- og compliancekomitéen er et forum til udveksling og samarbejde i Eurosystemet og SSM i spørgsmål om etik og integritet. I 2024 fortsatte komiteen arbejdet med implementeringen af SSM's og Eurosystemets etiske retningslinjer og afholdt tematiske møder med eksterne talere med deltagelse af repræsentanter fra 50 europæiske og internationale institutioner. Til markering af den globale etikdag lancerede etik- og compliancekomitéen en plakatkampagne med temaet "Etik: vores fælles kompas". Den blev udarbejdet på alle EU-sprog og fremhævede det fælles forpligtelse til stærk etik.

6.5 Princippet om adskillelse mellem pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver

I 2024 blev princippet om adskillelse mellem de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig anvendt i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion^[57] skulle udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet. Den enkelte politiske funktion skulle således påvise, at de oplysninger, den anmodede den anden politiske funktion om, var nødvendige for opnåelsen af dens politiske mål.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 skal Direktionen godkende udveksling af ikke-anonymiserede data i fælles rapportering (COREP) og finansiel rapportering (FINREP), andre rådata samt oplysninger, der indeholder vurderinger eller politikanbefalinger. Forretningsområderne i ECB's to politiske funktioner har udvekslet sådanne data under den ramme, som er godkendt og revideres regelmæssigt af Direktionen.

I tilfælde, hvor de ønskede oplysninger vedrørte anonymiserede data, eller oplysninger, som ikke er politisk følsomme, blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne, i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39.

Udvekslingen af data vedrørende indvirkningen af Ruslands invasion af Ukraine på banksektoren – som blev aktiveret i henhold til nødbestemmelsen i artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39 i februar 2022 – fortsætter efter need to know-princippet.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.

7 Rapportering om budgetforbruget

7.1 Udgifter i 2024

I henhold til SSM-forordningen skal ECB afsætte tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Disse ressourcer finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra de enheder, der er underlagt ECB's direkte og indirekte tilsyn. ECB bestræber sig på at omprioritere og optimere sine ressourcer for at sikre, at tilsynsfunktionen kan udføre sine opgaver i tilstrækkelig grad i et miljø i forandring, og dermed forbedre sin effektivitet og begrænse sine omkostninger i henhold til forpligtelsen til at stabilisere omkostningerne, som gælder for hele organisationen.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Udgifterne består af direkte udgifter til ECB's tilsynsfunktion. Tilsynsfunktionen benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende støtteforretningsområder^[58].

Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Det vedtager ECB's årlige budget på grundlag af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet vedrørende anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomitéen, hvis medlemmer kommer fra alle de nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. Budgetkomitéen bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og overvågning.

I 2024 udgjorde de faktiske årlige udgifter til ECB's tilsynsopgaver 680,6 mio. euro, hvilket var 3,0 pct. højere end de samlede udgifter på 661,0 mio. euro, der blev meddelt i marts 2024. Dette afspejler en bedre udnyttelse end forventet af budgettet, som nåede op på 97,4 pct. af de planlagte udgifter til tilsynsopgaver på 698,9 mio. euro i 2024.

Klassifikationerne i tabel 15 anvendes til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant i henhold til gebyrforordningens artikel 8^[59][60]. Tabel 16 indeholder mere granulære data om udgifterne baseret på de gennemførte aktiviteter.

I 2024 steg udgifterne til tilsynsopgaver med 4,2 pct. i forhold til 2023, hvor de udgjorde 653,5 mio. euro. Denne stigning på 27,1 mio. euro år-til-år i de samlede udgifter afspejler en højere udnyttelse af det planlagte budget på tværs af tilsynsfunktioner samt vedvarende inflationseffekter. Desuden medførte intensiverede tilsynsaktiviteter, dvs. i forbindelse med den omfattende gennemgang af gearede finanser (afsnit 1.3.5) og den regelmæssige gennemgang af aktivkvaliteten højere omkostninger til eksternt tilsyn og overvågningsfunktionen^[61]. På samme måde øgede den løbende udvikling og forbedring af de IT-systemer, der er dedikeret til banktilsyn, omkostningerne inden for de politiske, rådgivende og lovgivningsmæssige funktioner samt i tilsynsstatistikfunktionen i 2024. Derimod var omkostningerne til makroprudentielle opgaver lavere, da der i 2024 ikke blev gennemført stresstest på EU-plan, som koordineres af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Ud over de interne ressourcer bruger ECB eksterne konsulenttjenester til specialiseret ekspertise eller integrerede konsulenttjenester under kvalificeret vejledning, især i forbindelse med spidsbelastninger. I 2024 var ECB's udgifter til konsulentbistand til centrale tilsynsopgaver på 42,1 mio. euro, en stigning på 8,2 mio. euro i forhold til 2023. Udgifterne omfattede 11,3 mio. euro til udvikling af IT-systemer, 18,7 mio. euro til tilsynsinitiativer (se afsnit 2.1.1.2 og 1.3.5) og 11,8 mio. euro til tilsynsopgaver på stedet, herunder grænseoverskridende missioner. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i kapitel 1. Desuden påløb der 10,5 mio. euro i konsulentomkostninger på områder, der understøtter ECB Banktilsyns funktion, og disse vedrørte primært drift og vedligeholdelse af IT-systemer.

I 2024 steg udgifterne til forretningsrejser i forbindelse med tilsynsaktiviteter i 2024 med 1,7 mio. euro i forhold til 2023, og de samlede udgifter udgjorde 13,1 mio. euro. Det afspejler øgede omkostninger i forbindelse med internalisering af ressourcer til aktiviteter på stedet samt højere priser i forbindelse med forretningsrejser.

Opdelingen af omkostninger mellem udgifter, der direkte kan tilskrives ECB's tilsynsopgaver, og udgifter til fælles tjenester var stort set den samme som året før (figur 8).

Figur 8

Omkostninger til ECB's tilsynsopgaver efter omkostningskategori

(mio. euro)

De direkte tilknyttede udgifter, som beløb sig til 410,5 mio. euro i 2024, består af centrale udgifter til tilsynspersonale, tilsynsinitiativer (herunder omkostninger i forbindelse med gennemgang af aktivkvaliteten) og andre driftsudgifter, fx forretningsrejser og uddannelse. De omfatter også løbende udgifter til dedikeret informationsteknologi, fx Information Management System (IMAS) og platformen til indberetning af stresstest (STAR) og relaterede projekter samt suptech-udvikling (se afsnit 5.2.1).

Udgifterne i kategorien fælles tjenester beløb sig til 270,2 mio. euro og omfattede tjenester, der anvendes af både centralbankfunktionen og tilsynsfunktionen.^[62] Disse omkostninger fordeles mellem de to funktioner ved hjælp af en omkostningsfordelingsmekanisme, der anvender branchestandardiserede parametre som fx fuldtidsækvivalenter, kontorareal og antal oversættelsesanmodninger. Da ECB gør sit yderste for at gennemføre effektivitetsforbedringer, justeres parametrene for omkostningsfordelingen rutinemæssigt.

I 2024 omfatter udgifter til direkte tilknyttet informationsteknologi og relaterede projekter afskrivninger til IMAS og STAR, som beløber sig til 18,9 mio. euro.

De samlede udgifter til direkte tilknyttede omkostninger steg med 7,5 mio. euro i 2024 i forhold til 2023, hvilket afspejler øgede aktiviteter i forbindelse med tilsynsinitiativer og udvikling og vedligeholdelse af særlige IT-systemer til banktilsyn. Stigningen på 14,6 mio. euro i disse omkostningskategorier blev opvejet af lavere personaleomkostninger i forhold til 2023, idet der ikke blev gennemført stresstest i 2024. Udgifter til personaleomkostninger for interne medarbejdere, der deltager i tilsynsinitiativernes aktiviteter, registreres i kategorien tilsynsmæssige initiativer og ikke i kategorien personalerelaterede omkostninger.

Stigningen fra år til år i omkostningerne til fælles tjenester afspejler omkostningerne i forbindelse med investeringer i IT-hardware- og IT-tjenester, der er kategoriseret under IT-tjenester. Yderligere stigninger i alle fælles tjenester var generelt på linje med inflationen, men afspejlede også yderligere omkostninger i 2024, herunder ECB's bidrag til udvidelsen af Europaskolen Frankfurt (under personaleadministration).

7.2 Udsigterne for ECB's banktilsynsgebyrer i 2025

Det planlagte budgetloft for tilsynsopgaver for 2025 er på 703,8 mio. euro. I overensstemmelse med den gradvise tendens til forbedret budgetudnyttelse forventer ECB næsten fuld udnyttelse af de planlagte udgifter næste år. Dette skøn afspejler de fortsatte investeringer i tilsynsteknologi og omfatter et yderligere budget til det nye mandat som følge af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed samt omkostninger til de stresstest, som foretages hvert andet år i hele EU, og som er planlagt til 2025. Desuden ventes overgangsomkostninger i 2025, i takt med at ECB konsoliderer sig fra tre bygninger til to.^[63] Disse omkostningsstigninger vil blive opvejet af reduktionen af afskrivningsomkostningerne for IMAS og STAR og vil fortsat blive holdt nede af ECB's fortsatte forpligtelse til at stabilisere omkostningerne.

De årlige tilsynsgebyrer i 2025, som bliver opkrævet i 2026, beregnes først ved udgangen af gebyrperioden for 2025 og vil omfatte de faktiske udgifter for hele 2025 korrigeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger og gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive.

Andelen af det samlede beløb, der skal opkræves hos de enkelte kategorier for 2025, anslås at være 95,8 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 4,2 pct. for de mindre signifikante institutter.

7.3 Gebyrrammen for 2024

Gebyrforordningen og den dermed forbundne afgørelse^[64] udgør sammen med SSM-forordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne.

7.3.1 Det samlede beløb, der skal opkræves for gebyrperioden 2024

Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves for gebyrperioden 2024, udgør 680,6 mio. euro. Dette beløb består næsten udelukkende af de faktiske årlige omkostninger i 2024 på 680,6 mio. euro med en korrektion på 4.538 euro for (netto)godtgørelser til individuelle banker for tidligere gebyrperioder og 78.283 euro for modtagne morarenter, hvilket svarer til en samlet korrektion på 73.746 euro.

Det årlige tilsynsgebyr kan også korrigeres for afskrevne beløb, som ikke kunne inddrives. En sådan korrektion var ikke nødvendig i 2024.

Det beløb, som skal dækkes ind via de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele på grundlag af status for enheden under tilsyn som enten signifikant eller mindre signifikant og dermed af graden af ECB's tilsynsmæssige kontrol. Udgifterne henføres enten til det signifikante eller mindre signifikante institut efter en metode, som løbende revurderes på grundlag af de faktiske tilsynsopgaver.

I 2024 er det samlede beløb, som skal opkræves fra signifikante institutter, 651,4 mio. euro, og for mindre signifikante institutters vedkommende er det 29,2 mio. euro, hvilket svarer til henholdsvis 95,7 pct. og 4,3 pct. af de samlede omkostninger til ECB's tilsynsopgaver.

7.3.2 Individuelle tilsynsgebyrer

På enheds- eller koncernniveau beregnes gebyrerne i forhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som enhederne under tilsyn indberetter.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB Banktilsyns websted.

7.4 Andre indtægter i relation til ECB's tilsynsopgaver

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter medtages ikke i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetalingen af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. De pågældende beløb indregnes i ECB's resultatopgørelse. I 2024 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 15,6 mio. euro.

8 Retsakter vedtaget af ECB

De retsakter, som ECB har vedtaget, omfatter forordninger, afgørelser, retningslinjer, henstillinger og instrukser til de kompetente nationale myndigheder. I dette afsnit findes en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2024 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på EUR-Lex. Listen omfatter retsakter, der er vedtaget i henhold til SSM-forordningens artikel 4, stk. 3, og andre relevante retsakter.

8.1 ECB's forordninger

ECB vedtog ingen forordninger på banktilsynsområdet i 2024.

8.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2024/8
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/871 af 8. marts 2024 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2023 (ECB/2024/8) (EUT L 2024/871 af 21.3.2024)

ECB/2024/10
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/902 af 12. marts 2024 om ændring af afgørelse (EU) 2021/1486 om vedtagelse af interne regler vedrørende begrænsninger af registreredes rettigheder i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (ECB/2021/42) (ECB/2024/10) (EUT L 2024/902 af 22.3.2024)

ECB/2024/18
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/2023 af 3. juli 2024 om ændring af afgørelse ECB/2004/2 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/2024/18) (EUT L 2024/2023 af 25.7.2024)